Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

6 Indledende Bemærkninger. Navn og Rygte har Intet lidt herved. Men hvad her endnu skal nævnes, er, at Skomagerne oftere omtales som legemligt svage. »Skomagere og Skrædere ere gjerne van- føre enten med det Ene eller det Andet«, siger Ordsproget, ja det hedder »at sidde hjemme som en lam Skomager«. Drengene, der bleve sat til Skomageriet, behøvede ikke at vælges blandt de særlig stærke, og saa kom jo hertil, at det stillesiddende Haandværk paatvang dem en langtfra sund Arbejdsstilling. Skomagerne sidde stærkt böjede over det ved Spandremmen til Knæet fastgjorte Stykke Fodtöj, Brystet presses ofte imod det, saaledes at forskjellige indre Organer lide. Men trods Alt have Skomagerne dog Ti- derne igjennem vidst at bevare de ovenfor nævnte frem- trædende Egenskaber, saaledes som det ogsaa kan vises her i Dnnmark. Den gudhengivne Tro repræsenteres af den Skjærn- Skomager Frands Lund, der var Udsending fra Brødre- menigheden i Kristiansfeldt og skrev et langt Digt om Skrædersvenden, der 1824 døde som Præst i Gjording, og der kan atter og atter paavises Begivenheder, i hvilke livsmodige Skomagere have gjort sig gjældende. Da Kong Niels 1134 i Slesvig inaatte sone Knud Lavards Drab med sit Liv, spillede Byens Skomagere en vistnok ganske be- tydelig Rolle; det er Skomagernes höje Værdsættelse af deres Arbejde, der 1507 fremkalder det første som senere andre Forsøg fra Kongemagtens Side paa at bryde Lavenes Magt, og det er endnu almindelig kjendt, hvilken Indfly- delse Skomageren fra Rudkjøbing, Rigsdagmanden og Venstreføreren J. A. Hansen (f 1877) Øvede paa Dan- marks indre Politik i Tiden efter 1849. Den oratoriske Stridsgymnastik, han saa ofte yndede at hengive sig til, kan muligvis ses i Forbindelse med hans oprindelige Stil- ling soid Skomager. I det kjøbenhiivnske Skomagjerlav kan der i alt Fald paavises Perioder, i hvilke der synes