Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Forfatter: C. Nyrop

År: 1909

Forlag: Nielsen og Lydiche Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 180

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
172 Den nye Tid. væsentlig kun er at berette om to Begivenheder. Lavet har faaer nye Love og Haandskomagerne en ny Priskurant. De nye Love, der vedtoges den 30. December 1907, ere i og for sig ikke nogen stor Begivenhed. Der blev forandret og tilföjet Noget i de gamle. Naar de nævnes her, er det da ogsaa kun for at fremhæve, at man i dem blev staaende ved stadig at fordre, at den, der vil være Medlem af Lavet, skal »godtgjöre at være oplært i Haand- skomageriet«, og ved stadig at holde paa en ved Lavet aflagt Svendeprøve. Trods en i den første Paragraf fore- tagen Forandring maa det derfor siges, at Lavet vedblivende fører Skomageriet i sit Vaaben, hvad der er i god Over- ensstemmelse med hvad der skete, da Priskuranten af 1899 den 31. December 1906 blev opsagt af Skotøjsarbejdernes Forening til den 1. April 1907. Aaret för var der blandt Svendene stiftet en »Haandskomagernes Fagforening«, og sammen med den enedes nu Lavets Arbejdsgiver-Afdeling allerede den 28. Februar 1907 om en ny Priskurant, hvis Varighed sattes til den 31. Marts 1910. Men at noget Saadant kunde ske, var ganske imod Skotøjsarbejder- Foreningens Ønske og vakte derfor dens störste Harme. Det kom i den Anledning til en heftig Polemik mellem de to Foreningers Ledere, Laurids Jorgensen for Skotøjs- arbejderne og August Larsson for Haandskomagerne, der endog udsendte to Numre af et eget Blad »Fagblad for Haandskomagere« (1907), Skotøjsarbejder-Foreningen er- klærede nemlig Strike hos Haandskomagermesterne fra den i. April, den betragtede Haandskomagersvendene, der selv- følgelig vedblev at arbejde, som Skruebrækkere. Den kaldte dem haanende for de »gule« Svende, vel fordi de væsentlig beskjæftigedes med gult Fodtöj, men den opnaaede intet positivt Resultat. Haandskomageriet havde sine egne Inter- esser, baade for Svendene og Mesterne, og de bleve her sejrrigt sat igjennem.