Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

26 Fra Lavets Opsøsning i 1526 til 1613. Et Par ensaalede Kvindesko af Smurtlæder, 1 Mk. [1 Mk.]. Et Par Mandstøfler af Smurtlæder, 2 Mk. [2 Mk. 4 Sk.]. Et Par Kvindenattøfler af Smurtlæder med Kork udi, i^a Mk. [30 Sk.]. Et Par Kvindetøfler af Smurtlæder med Kork udi og indhullede Haker [d. e. Hæle], 2 Mk. [2^2 Mk.]. Et Par Kvindenattøfler af Trip [d. e. et fløjelsagtigt Stof] og ind- hullede Haker, 2 Mk. [2x/2 Mk.]. Et Par Trips Kvindetøfler med Kork og indhullede Haker, 2^2 Mk. [3 Mk. 4 Sk.]. Men hvad hjalp det Altsammen. Konjunkturerne synes at have været stærkere end Kongens Bud. Skomagerne, ikke alene i Kjøbenhavn, men over hele Landet vedblev at tage Priser, der efter Kristian IV’s Mening vare urimeligt höje, og i Oktober 1609 sender da Kongen et aabent Brev til alle Landets Kjøbstæder, hvori han udtaler sin Vrede over, at Skomagerne vedblivende »sig tilfordriste for en meget ulidelig og ubillig Værd og Pris at sælge og af- hænde Sko, Stövler og andet deres Arbejde og ikke tilbør- lig agte eller dem udi nogen Maade rette efter den Taxt, Skik og alvorlig Forordning, vi for nogen Tid forleden have ladet udgaa og publicere«. Kongen vil, at de skulle falde tilföje, og det Middel, han nu bruger for om muligt at naa Maalet, er at give alle Skomagere udenfor Byerne, baade indenlandske og udenlandske, Ret til hver Onsdag og Løverdag at sælge Sko, Stövler og andet Skomager- arbejde paa Torvet i enhver af Landets Byer uden Hensyn til de paagjældende Skomagerlav, hvis Eneret han altsaa hæver. Men heller ikke herved naaede han sit Maal, der ikke kun kredsede om Skomagernes Priser, men om La- venes Stilling i det Hele, om den Magt, de efterhaanden havde tilegnet sig, og som han betragtede som skadelig. Og saa kom endelig Hovedslaget. Under 19. Juni 1613