Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

.... aar-^1 T—»’wiwrT - Garveriforhold og nye Artikler. 31 Borgemestere og Raad. De havde i en »Garverhave« ladet garve ved Folk, der ikke var i Garverlavet, de havde ind- byrdes tusket med Læder og endelig havde de baade hem- meligt og offentligt solgt Læder. Og denne Gang gik Garverne ikke tomhændede hjem. Raadbtuedommen af 20. Marts 1651 gav Skomagerne Ret til ved deres Garvning at bruge, hvem de vilde, men ved Siden heraf blev en Sko- mager, der overbevistes om at have afhændet en af ham beredt Hud, dömt. Garverne forfulgte den herved vundne Dom til Herredagen, som i Maj s. A. stadfæstede den. Og nu faldt Garverne atter og atter over enkelte Skomagere, der efter gammel Skik optraadte som sælgende Garvere. De kunde slet ikke forsone sig med den nye Ordning, og i 1655 klagede Skomagerlavet i ganske voldsomme Udtryk til Kongen over Garvernes Forfølgelse. De vilde ruinere dem, de vilde hindre dem i at garve for dem selv, de stod i Ledtog med Slagterne om at faa Hudernes Pris til at stige, de fordrede altfor meget for deres Læder; de vilde endda ikke altid sælge Skomagerne det Læder, de behø- vede, og hvad de solgte dem, var ofte vaadt Læder, der hurtigt svandt i den Vægt, der var bleven saa dyrt betalt. Skomagerne mente, at de bleve udbyttede, de bleve fatti- gere og fattigere, medens Garverne — der var sex eller SyV __ »som vi have Exempel paa, kan efterlade deres Ar- vinger 20 eller 30,000 Dalers Formue«. Trods de bevæ- gelige Udtryk blev der imidlertid ikke fra Kongens Side gjort Noget i Sagen, Andragendet fik i Kancelliet følgende Paaskrift: »Su plikanterne have Borgemestere og Raad i Kjøbenhavn at søge, som saadan Anordning haver at gjöre herom, at baade Lædergarverne efter den afsagte Herre- dagsdom og Skomagerne kan blive ved Magt«. Skjöndt Garverne ganske sikkert overfor Skomagerne have staaet som de kapitalstærke Industridrivende overfor de uformuende Haandværkere, have Forholdene dog næppe