Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Garveriforhold og nye Artikler. 33 som absolute sociale Modsætninger, de kunde finde hinan- den endog saaledes, at de kunde arbejde sammen. Garver- nes Barkmølle udenfor Norreport ejedes i 1655 af ti Gar- vere og fire Skomagere — de Sidste vare Skomagerne Chvs Weboe, Peter Weboe, Thomas Nielsen og Oluf Bentsen — og saavel Garverlavet som Skomagerlavet ret- tede under samme Dato i November 1663, altsaa ganske sikkert efter forudgaaet Aftale, Andragender til Kongen, der gik ud paa ganske det Samme, nemlig Opnaaelsen af Forbud mod al Udførsel af raa Oxe- og Kohuder, hvad dog Statskollegiet fraraadede. Trods Kristian IV’s Ophævelse af alle Landets Lav (1613) existerede der altsaa et Skomagerlav. Sagen er, at Tidens Krav vare stærkere end Kongens Vilje. I en For- ordning af 1621 maatte han tillade Mesterne i ethvert Haandværk med Borgemesteres og Raads Betænkende at forfatte nogle visse Vilkaar, som skulde være forbindende for alle Haandværkets Mestere og Svende, og nu udstedte Kjøbenhavns Borgemestere og Raad lidt efter lidt en Række Lavsartikler, der dog naturligvis paa mange Punkter bare Præget af Kongens Syn paa Lavene; vi kunne se det af Skomagernes Artikler, der ere af 22. Marts 1623. Lavet fik saaledes ikke nogen absolut Eneret, Bestem- melsen fra 1609 lød igjen i de nye Artikler; hver Onsdag og Løverdag maatte der sælges nyt Fodtöj i Kjøbenhavn af Udenforstående, og det forbødes Lavets Medlemmer i deres Sammenkomster at vedtage nogensomhelst Beslutning om Prisen paa deres Arbejde. De skulde staa lydige over- for Byens Magistrat. I Lavets fire bestemte Kvartalsmøder skal »En af Raadet være hos«, Valget af Oldermanden, der skal vexle hvert Aar, er afhængigt af Magistraten, idet den dertil skal udse den dueligste af Lavets to Bisiddere, og endelig hedder det med Hensyn til Lavets Medlemmer, at naar Borgemestere og Raad have taget Nogen til Borger, 3