Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Garveriforhold og nye Artikler. 35 om Aaret, der skulde indkræves af to saakaldte Skaffere. Beløbet, der herved indkom, skulde være til Syge- og Be- gravelseshjælp, og i Bestyrelsen af dette Beløb skulde Sven- dene »have en Mester af Lavet til Formand«, der desuden skulde »holde god Ordning og Skik i Alt, hvad Svendene kan være angaaende«. Svendene, der forøvrigt alle fik samme Lön — Artiklerne sige, at »ingen Skomager maa give deres Svende til Lön, en mere end en anden« — søgtes sat under Opsigt, hvad der sikkert kan have været ganske forsvarligt. Artiklerne vise i en anden Bestem- melse, at Svendene godt forstod at slaa sig løs. »Under- staar nogen Skomagersvend«, hedder det, »at gjöre sig flere ørkesløse Dage end Mandagen alene og ikke forföjer sig paa sin Mesters Arbejde om Tirsdagen betids Kl. 5 og gjör sit Dagsværk«, ifalder han baade Bøder og Straf. Herefter synes Mandagen fuldstændig at have været prisgiven som Arbejdsdag, det gjælder kun om at redde Tirsdagen, og det gjör ikke noget stærkt Indtryk, naar det derefter hedder i Paragrafen: »dog skal ingen Skomagersvend heraf tage Aarsag at være ørkesløs om Mandagen og ej heller raade andre Svende fra deres Mesters Gjerning enten 0111 Mandagen eller andre Sognedage«. Det er forøvrigt ikke alene her i Landet, at særlig Skomagersvendene holdt »blaa Mandag«. Kjøbenhavns Skomagere have utvivlsomt været glade ved nu paany at kunne samles i et Lav. De anskaffe da ogsaa et nyt, anseligt Segl, som bl. A. hænger under to Dokumenter, hvorved Kjøbenhavn i 1648 deltager i Valget af Frederik III som vordende Konge. Skomagerlavets Ol- dermand Jens Andersen Næsted staar her i Række med Byens øvrige Oldermænd, ligesom Oldermanden Jens Olufsen i et lignende Dokument fra 1650. Seglet, der er gjengivet her nedenfor, er væsentlig en Efterligning af Lavets tidligere Segl, men naar der i Afbildningen af det 3*