Kjøbenhavns Skomagerlav 1509-1909

Forskjellige Lavsforhold. 79 han faar Afslag paa et Laan af Statens Midler paa 12,000 Rd., er det et Spörgsmaal, om der kom noget ud af dette hans Foretagende. Men ligegyldigt. Der var herefter Sko- magere, der følte Lyst til at indlade sig i större Foretagen- der, og Tiderne vare jo ogsaa anderledes end för. Skjöndt det, som ovenfor nævnt, maa antages, at Skomagervirksom- hederne i Aarhundredets Slutning gjennemsnitlig vare rin- gere end tidligere, har der sikkert i de Tider, da Handelen gjorde Kjøbenhavn rig, været maaske ikke faa velstaaende Skomagere i Byen, hvad der ikke blev uden Indflydelse paa Lavet. Endnu saa sent som 1753 stod Fattigdommens og Mistænksomhedens Tegn over Lavet paa en saadan Maade, at Oldermanden ikke vovede at yde »en afbrændt Mester fra Holbæk« en Hjælp paa 10 Rd., uden at en Del Mestere med deres Underskrift i Protokollen — der kom 37 — ovede at holde ham »i alle Maader fri og uden Ansvar«, men i 1794 gaar det hurtigt og let med en Beslutning om at skjænke 1000 Rd. til det afbrændte Kristiansborgs Gen- opførelse. Lavet optraadte paa denne Tid som Kapitalist. Efter at Skomagerne havde set deres Lavshus brænde i 1728, varede det 22 Aar, for de fik et igjen. I 1750 kjøbte Lavet for 3200 Rd. et Hus i Store Kongensgade, paa hvis Grund det med en Bekostning af 1200 Rd. endda opførte et Baghus. Hvad der her anvendtes, kom godt ind igjen, da Lavet i 1765 solgte Ejendommen for 5400 Rd., og fra nu af optræder det med Penge paa Rente. I 1794 fik det 2000 Rd., som det havde staaende hos en Snedker Kretz, kontant udbetalt, og medens det ene Tusinde Rigsdaler, som nævnt, doteredes til Kristiansborg, besluttede man at kjøbe en kongelig Obligation for det andet Tusinde. Lavet kom i gode Kaar, og at det Samme virkelig var Tilfælde med en Del af Lavets Medlemmer, bekræftes for- mentlig derved, at de skjænkede Lavet forskjellige Sølv-