S. W. Bruuns Fabrikker gennem Hundrede Aar
1819-1919

ledes i Maatter, den vestindiske »Dom ingot ob ak«. Før Verdens^ krigen kom Tobakkerne som bekendt oftest over Bremen, men denne By er ikke længere af Betydning for vort Marked. De vigtigste Raastoffer faar S. W. Bruuns Fabriker — og fik allerede tildels før Krigen — direkte hjem fra de store oversøiske Produktionslande, baade Braziltobak? ken, der kommer i Lærred, og de vestindiske og nordamerikanske Blade. — Man standser uvilkaarlig ved Præsentationen for den berømte Havannatobak, der er presset sammen i Bast eller Lærred. Kubas velsignede Blade lykkes kun, naar det er Vinter baade dér og her. Vinteren er paa Kuba en halv Snes Grader mindre varm end Som* meren. Naar Sommersolen staar højest paa Kuba, vilde Tobaksplanterne ganske vist gro langt kraftigere baade paa Grund af Varmen og ved den stærkere Nedbør, men Planten skal have tør Varme og det kla? reste Solskin for at Bladene kan faa den karakteristiske fine Aroma. Carmentobakken (Columbia) møder — eller mødte ialfald tid? ligere — i en morsom Rejsedragt. Den kom nemlig indsyet i Kohuder eller Læder, nu dog ofte i Maatter (Ceroner) ligesom Kubatobakken. Den forskellige Indpakning er et helt morsomt Studium. Enkelte Sor* ter som »Kanaster« fik jo endog Navn efter de Sivkurve, den i sin Tid kom i. Vi maa for at fortsætte Studiet nu tilbage til Fabriken og dukke ned i Las gerkælderen un? derhele den store Gaardsplads. I ensartet og passende Temperatur hele Aa* ret rundt staar her Fad to ba kkerne, de nordamerikanske Sorter, der hver har Navn efter de Sta? ter, hvor de tilvirkes. De lange Tørrereoler, hvor Skraaen henstilles til Lagring. Paa Grund af den store Efterspørgsel har Lageret sikkert aldrig i de 100 Aar været saa lille, som det er nu i Forhold til Omsætningen. 36