Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hans Majestæt Kongens Födselsdag den 6te October 1859
Heri: Om Søvandets Bestanddele og deres Fordeling i Havet

46 L. Fra Galatheaexpeoitionen har jeg Prøver 107° 16' Ö. Chlor. fra Overfladen..................18,846 fra en Dybde af 60 Favne . . 18,885 fra 4° 30' N. B. og Alle faste Bestanddele. 31,132 34,033 Tilsidst fra Galatheaexpeditionen 38° 31' N.B. og 148° 27' Ö. L. Chlor. fra Overfladen..................18,873 fra en Dybde af 500 Favne . 19,075 Alle faste Bestanddele. 34,052 34,426 Forskjellighederne falde saaledes, at det snart er Overfladevandet, snart Vandet fra Dybden, der har den störste Saltstyrke. J et enkelt Tilfælde (Dr. Rinks Iagttagelse fra Baffinsbugten) er Forskjellen aldeles forsvindende. Skulde man udpege en mere bestemt Charakter, vilde jeg sige, at der i Atlanterhavet og navnligen i dets nordlige Parti findes noget svagere Saltvand i Dybden, end paa Overfladen og dette træder især stærkt frem ved Sir James Ross’s Iagttagelser fra 1 0 10' N. B., hvor de 3 Iagttagelser med 300 Favnes Afstand for hver, giver en regel- mæssig Aftagen baade af Chlormængden og Saltstyrken. De to Iagtta- gelser, som Galatheaexpeditionen har medbragt fra min 13de Region, S. for Asiens Sydostkyst give begge en svag Tilvæxt med den tiltagende Dybde. Hvis det ikke var for tidligt efter forholdsviis saa faa og til- deels modstridende Iagttagelser, vilde jeg gjöre opmærksom paa at Atlanterhavets ringere Saltstyrke i Dybden vel kunde hidröre derfra, at den nordlige Polarström, som folger med Ostkysten af Nordamerika og som tildeels forsvinder ved Newfoundlandsbanken, her kunde sænke sig under den meget opvarmede Golfstrom. Noget lignende synes ikke at finde Sted i den af mig med 13 betegnede Region af Havet, hvor Sövandets Chlor- og Saltmængde tager til med Dybden. 1 alle Tilfælde gjælder det for det store Verdenshav, at det dybere Saltvand skylder sin