Kemi for Skolekøkkenafdelingen paa Statens Lærerhøjskole

angaar, da lægger vi særlig Mærke til dens ringe Vægtfylde (Luftens Vægtfylde er l-P/a Gange Brintens) og dens Brænd- barhed. Vil vi derfor fylde et Glas med Brint, kan det enten ske ved, som ved alle andre Luftarter, der ikke op- løses kendeligt af Vand, først at fylde det med Vand og anbringe det i omvendt Stilling i en Skaal med Vand og lade Brinten strømme op under Glasset, eller ligefrem ved at lade Brinten strømme op i Glasset, som holdes med Bunden i Vejret og Mundingen over Brintapparatets Ud- strømningsaabning. Vendes Glasset et Øjeblik om i natur- lig Stilling, strømmer Brinten ud, og Glasset indeholder kun Luft (prøves med en Tændstik). Man kan hælde Brint fra et Glas op i et andet. Fyldes et Glas kun delvis med Brint, medens Resten er Luft, giver Blan- dingen ved Antændelse et mer eller mindre højt Knald eller en hylende Lyd, alt efter Blandingsfor- hold og Mængde, og kun, naar Brinten er ren, bræn- der den roligt straks ved Antændelsen. Den brænder med ikke lysende Flamme. Følgende simple Forsøg viser disse Forhold. I et almindeligt stort Lampeglas A n Fig.9 anbringes der en Prop og i Proppen et Glasrør (5 Centi- meter langt og 3 Millimeter indvendig Diameter). Dette Lampeglas fyldes med Brint ved at skyde Slangen fra Brint- apparatet over Glasrøret og nu lade Brinten strømme ned i Glasset i et Par Minutter. Derpaa skydes KauIsjukslangen af, og samtidig tændes Brinten, idet man holder Lampe- glasset i Haanden. Paa Grund af Brintens ringe Vægtfylde strømmer den stadigt til Vejrs og brænder, saa længe den er ren, roligt ved Glasrørets Spids. Imidlertid stiger Luften jo op i Lampeglasset, efterhaandeh som Brinten stiger tilVejrs, og derved opstaar der efter kort Tids Forløb en eksplosiv Blanding af Brint og Luft, og man ser da Flammen slaa ned igennem Glasrøret og tænde denne Blanding, der da eksploderer med et lille Knald.