Min Tale
(Med Enkelte Tilføjelser)

afdøde Grosserer Selgan Styhr. Den nedbrændte 1912. Jeg fik den Gang mine første store Vanskelig- heder hernede, idet Konsortiet ikke vilde genop- bygge Fabrikken, til Trods for, at jeg havde 1*4 Aar tilbage af Lejemaalet — jeg havde netop op- købt alle Aktier efter en meget svær Krise for Selskabet — sad og huggede i det og havde al Møje med at klare den, som man siger. Men jeg byggede Fabrikken op i Træ; det va- rede 10 Dage, og det frøs 18 Grader. Jeg erhvervede for alle Tilfældes Skyld den Grund, den hvide By er bygget over, og da Kon- sortiet ikke kunde komme udenom Kontrakten, blev der indgaaet Forlig, som man altid maa, naar man har moralsk Uret, ved at ville slaa en Mand ned, som kæmper for sin Eksistens. Jeg blev ved dette Forlig sat i Stand til at bygge en lille Fabrik i Ølby, som blev Begyndel- sen til den nuværende Fabrik. KRIGSAARENE. Det gik stadig fremad et Par Aar; vi tjente meget pænt; saa kom Krigen. I de første Par Maaneder gik det jo glimrende med den enorme Efterspørgsel efter mit Surrogat for Gummi; den ene Vognladning efter den anden gik af til Tysk- land, men saa sagde Engelskmanden stop — en- ten maatte jeg høre op med denne Eksport eller ogsaa fik Danmark ingen Raagummi. Jeg maatte bøje mig og optog Fabrikation af Cyklegummi. 11