Min Tale
(Med Enkelte Tilføjelser)

DEN FORÆLDEDE KONKURSLOV. Men havde vi ikke haft en saa forældet Kon- kurslov — den vi har er fra 1872 — var vi antage- lig, trods alt, ikke bleven slaaet i Stykker alligevel! Denne Lov indeholder en Paragraf 44, der sætter Fabrikanter i Klasse med Handlende og forlanger, at de, ligesom Købmænd, hvis Varelagre maa betragtes som let realisable, skulde honorere enhver anerkendt Fordring senest 14 Dage efter Paakrav (den saakaldte Beskikkelse). Nu beder jeg Dem: en Fabrikant, som har en meget væsent- lig Del af sine Værdier fast anbragte i Fabriks- anlæget — den Lov trænger i høj Grad til en Re- vision, ogsaa af den Grund, at de fleste Fabri- kanters Produktion kun sælges indenfor bestemte Sæsoner, og det efter Paragrafens Ordlyd ikke nu forlanges, at man først kan bruge Paragraf 44 efter forgæves at have forsøgt Arrest. Det er ogsaa ganske interessant at se, hvor- ledes under Rigsdagsforhandlingerne før Lovens Vedtagelse en den Gang anset Mand, Etatsraad W. Petersen, i Landstinget meget energisk adva- rede mod denne Paragrafs Anvendelse efter Ord- lyden. HVAD DER ER SIKKERHED NU, VAR OGSAA SIKKERHED DA. Nu efter at Landbobanken er standset og un- der Likvidation og mit Foretagende under Kon- kurs, rejser der sig en ny Bank af den andens Aske, lig en Fugl Føniks, se — den kan godt faa 48