Forslag til forbedring i de arbejdende Classers Kaar

10 Haandvcerket, er desværre snart udfund en. Sce saagar vor Tids Skabning, den politcchniftc Læreanstalt: Hvo saae d'en fremstaae, som ikke ventede i den at see en Befordrer afHaandværkerens og overhovedetArbeids- standeno Uddannelse derved, at diskes Meftere og andre Førere kunne deelviis dannesdcr. Og hvad er Anstalten blevcn til? Svaret maa blive: til en Skole for verteilte Embedsmænd, som kun staaer i liden eller fjern Berøring med de Stænder for hv^m den stiftedes. De derom offentlig forte Debatter af Anstaltens egne Lærere, afgive Beviis for hvor lidet ten gavner hu egentlige Haandværksstand. Hvorfor skyer man denne Stand? Er det ikke lige saa gavnligt for Staten, at den har oplyste og duelige Arbejdere som EmbedsmændL Jo visselig, man tor ikke benægte dette, men Sagen er, at Standen som en Heelhed betragtet, horer ikke til de Begunstigcdcs Klasser. Deri ligger Hemmelig- heden. Enhver fem horer til don, har intet andet Krav paa Statens Opmærksomhed, hvis Uheld ram- mer ham, end heist en Fattigstiftelse, Ladegaarden eller Noget dertil svarende. Han kan have arbejdet saa tro og saa længe det skal være: vil Skjabnen, at ban ikke kan sorge for sig selv, saa er han fortabt; hos Staten har han intel Krav, og den Stand han tilhorer, kan ikke hjelpe i o selv. Embedsmanden derimod, militair eller civil.