Forslag til forbedring i de arbejdende Classers Kaar

11 lig em eget, kan gjerne være mindre tuclig, hans An- ciennitet bringer ham frem. Ganer Udueligheden iaavrdt eller andre Omstændigheder træde til, saa at man nødes til at forbigaae eller vel endog entledige ham, faa gjor det intet til Sagen, han ganer da af med sin hidtil havte Gage. Han er til sin Dødsdag forsorget, og i Neglen Enken efter ham. At der gives Embedsmænd, hvis Stilling er uheldigere, vced jeg vel, men de regnes ikke til „de høiere Klasser".^Diöse kalde dem beller ikke „Embedsmand" men „B^ente eller Underbefalingemænd". Deres Lod er ingen- lunte misundeUeeværdigt. Som keres Lon iianscet Arbejdet kan klassificeres mcd Haandværkerens, saa- lrdcs er deres hele Stilling mere lug dennes end Em- bedsmandens. De ere ofte saadanne Subjecter, som ikke have naaet at erholde „Embede", og som enten af Frygt eller andre Aarsager stye selvstændigt Erhverv. Det er ofte Folk, som yde meget Arbeite mod liden Vøn. De hore saalcdes til de Jkke-Begunftigedes Klasse. Embedsstanden og den Handlende en gros so g er, ligemeget om bevidst eller Ubevidst, systematist at for- værre Arbeidsklassens Kaar. Under Navn af at fremme Statens Vel ved at anbefale Love, baserede paa »rigtige statsokonomisie Principer-, fremkalder- man en Concurrence, der unægtelig cr tiltalende for