Katalog Til Dansk Købestævne I Fredericia
Foraarskøbestævne 5.-13. April 1919
År: 1919
Forlag: Johs. Madsen
Sted: Fredericia
Sider: 88
UDK: 061.4(489) Fredericia
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Foraarskøbestævnet 1919.
DET 7. danske Købestævne, der afholdes i Fredericia
i Dagene 5.—13. April 1919, vil ved Forholdenes
Udvikling komme til at danne en Mærkepæl i dansk Er-
hvervslivs Udvikling, idet det store, stadigt nærede Haab
hos det danske Folk om, at Retten atter maatte sejre
saaledes, at den Ulykke og den Uret, der skete os i 1864,
atter maatte blive afhjulpen og hele det danske Folk igen
kunde samles til en Enhed, nu i den allernærmeste Frem-
tid kan ventes at ville gaa i Opfyldelse. Derved vil den
Del af det danske Folk, der i de mange Aar paa saa
mangfoldige Maader har været afskaaret fra os, atter kunne
indtræde i en intim Forretnings- og Handelsforbindelse
med sit gamle Hjemland. Her vil — det er vort Haab —
det danske Købestævne vise sig at være et af de aller-
bedste Midler til, paa en hurtig, bekvem og praktisk Maade
at bringe saavel Købere som Sælgere fra begge Sider af
den tidligere Landsgrænse til at finde hinanden og virke
til Gavn og Glæde for begge Parter. Arbejdet for de
danske Købestævner blev paabegyndt i 1911, og disse er
altsaa ikke en Frugt af en under Krigen pludselig opblusset
Mening. Nej, Købestævnetanken er fostret af Bestræbel-
serne for at værge dansk Industri og dansk Haandværk
imod den voldsomme Konkurrence, der — særlig fra Syd —
blev paaført dansk Erhvervsliv og, som i stedse, stigende
Grad hæmmede dettes Udvikling, ja, paa enkelte Omraa-
der truede med helt at knuse det.
Verdenskrigens Udbrud i 1914 fik Billedet til at for-
andre sig, idet vi efterhaanden som Samkvemmet mel-
lem Landene vanskeliggjordes og Raastoffer og andre Til-
førsler stoppede op, blev henvist til at hjælpe os selv.
Dette medførte, at man i forøget Grad fik Øjet op for
Betydningen af det danske Marked, og den danske Han-
delsstand tog med beslutsom Energi fat paa, ved Hjælp
af dansk Haandværk og Industri, at fremskaffe saa mange
Varer af indenlandsk Tilvirkning som muligt. Igennem
dette intimere Samarbejde øgedes Forstaaelsen af, at naar
Handelsstanden køber saa meget som muligt af den dan-
ske Haandværkers og Industridrivendes Frembringelser, da
fremmes herved Ydeevnen indenfor vort Erhvervsliv og
øges vor økonomiske Modstands Kraft, idet Pengene
bliver indenfor Landets Grænser og saaledes kommer det
danske Samfundsliv tilgode.
Denne Retningslinie skulde gerne følges ogsaa i Tiden
efter Krigens Ophør, og til Arbejdet herpaa vil det danske
Købestævne gerne yde sin Medhjælp. Stævnets rivende
Udvikling, der har medført, at man i Fjor maatte afholde