Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

103 Muld, fornemmeligen paa det Strog, som ligger imellem de tvende dybe Dale, der lobe fra Syd til Nord. Flarup By, imellem Gjet- trup og Hurup Sogne, ansees for en af de bedste i Thy; den har frugtbare Jorder, med en dyb, leerblandet Muld og Leer til Underlag. Udmarkerne falde dog skarpere, og paa enkelte Steder træffes Sand i Underlaget, saasom paa den saakaldte Kappel Mark*). Den ostlige Deel af Sognet er lettere, mere sand- og gruusblandet, som Markerne til Skibstedgaard, og derfra gaaer en si or gruset Hede, med afvexlende hoie Bakker og dybe Dale, hvilken adskiller den omtalte Deel af Sognet fra den imod Nordost liggende Dover By. Denne har vel de bedste Kornmarker i Herredet, men ringere med Græs; de ere lettere, med Sand og Leer blandede Muldjorder, meest med Leer til Underlag, dog magrere og mere blandet med Gruus. Astermarken har mere Sand, imedens Vestermarken mere Leer. De ere jevne og beqvemme med lidt Fald imod Vst, og her haves omtrent 12 Tdr. Land pr. Tde. Hrtk., imedens en Deel af Sognet kun har det Halve. I Almindelighed er her Mangel baade paa Mose og Eng; meest Hobjergning have Enkelte i Dover og Pbl)y. åpou Bakker asvexle i dette Sogn med dybe Dale, især langs med Vestsiden af Sognet, hvorimod, foruden Dover, et Strog midt i sognet har lave, flade Marker. Helligso (Gl. Hrtk. 102. 6. 3. 4. Nyt Hrtk. 91. 6. 2. 2^.) har Thylands stærkeste og tungeste Leerjorder, hvoraf de nærmeste Jndmarker have rigelig Muld og hore til 1ste Classes Hvedejorder, der, behandlede i rette Tid, give de stærkeste Afgrøder og rig Grces- ning. De ydre Marker have mindre Muld; men overalt, med Guulleer til Underlag, ere de tunge og seige. De ligge hoit og ere bolgeformige med dybe Dale for Dsten og Vesten. Dette Sogn har mere Hoavl, end Ydby, 1 å 2 Læs pr. Tde. Hrtk.; men kun Lidet af daarlige Mosetorv i „den hellige So", hvoraf Sognet skal have Ravn. Strax Sonden for Byen begynder det saakaldte Drew, som imellem Fjorden og den nævnte So, der og kaldes efter Sin- forbinder det med Thyholm. Det er for omtalt og tjener kun til Græsning for Faar og afgiver daarlige Lyngtorv. ) Om den Rune-Steen, som her skal være funden, vide Mam. Dan. Tom. II. Side 349.