Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
Marken ligger dog vel lavt og bliver sid og kold. Eng, Kjær og
Hede mangler den ei.
Red sted (Gl. Hrtk. 91. 4. 2. 1|. Nyt Hrtk. 112. 7. 3.
2|.) Marker falde lettere, og, som det Midterste af Herredet, inde-
holde en sort, mere sandblandet Muld, skikket til Kornavl. De hæve
sig op imod Malhoi forbi Sindbjerg, som har en lettere, temmelig
sandblandet Mlild med sandblandet Leer til Underlag.
Tcebring (Gl. Hrtk. 96. 6. 3. 1. Nyt Hrtk. 75. 2. 2’.)
har leerblandet Muld med Leer-Underlag. Den største Deel horer
til de seige, stærke Hvedejorder, i Lighed med en Deel nf Norre-
Herreds Jorder. De ere meget bolgesormige, og hoie Bakker gjore
Dyrkningen besværlig, især til Præstegaarden. Meest leerrige ere de
imod Norden langs med Dragstrup Vig; de sydlige Marker, som
til Votborggaard *), have mere Muld og mindre bindende Leer, der
bliver noget sandblandet.
Outrup (Gl. Hrtk. 123. 2. Nyt Hrtk. 140. 4. 1. 1-’.)
har til Kirkebyen skarpe, gruusblandede Jorder, opdyrkede meest af
Hede, med sandblandet Leer til Underlag. Fjallerslev By har bedre
Muldjorder med mere Leer; men den nordligste Deel, som synker
imod Dragstrup i Norre-Herred, har igjen mere Sand. Imellem
disse tvende Byer ligger Damsgaard med en jevtt, fed, sort Muld-
jord, lidet blandet med Sand, Underlag af Leer og over 20 Tdr.
Land geom. Maal pr. Tde. Hartkorn.
Af Rakkeby (Gl. Hrtk. 63. 1. 1. 1. Nyt Hrtk. 58. 7.
2. 1|.) er og den ostre Deel opdyrket af Hede og falder skarp; det
Midterste nærmest Byen har Muldjord med Leer, og længst i Vesten
ligge de to store Blaabjerggaarde med god, men meger kold Muldjord.
De to sidstnævnte Sogne ere mere jevne, end Tæbring, men hæve
sig imod Sydost op til Veierslev og Malhoi Bakker.
Efter at have saaledes omtalt de Sogne i Herredet, som ligge
langs med Fjorden, komme vi til den midterste Deel af Herredet,
hvilken indbefatter folgende 4 Sogne:
’) Her ere i Nærheden Spor af Votborg, hvorpaa Kong Aage, der ligger
bcgraven i Oggcshøi paa Outrup Mark, boede. Derom, som om Blaa-
borg i Mosen i Nakkeby Sogn, see Schades Beffr S. 95, cfr. Danske
Atlas.
h*