Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
hjss Cß h-r i de andre Sogne i Hanherred, hvor Kalken et er mærkelig
j Madjorden; af Dsterild, Hjardemaal Sogne, Klastrup og Lynnerup
i Huudstrup Sogn, Tved-Sonderby, en Deel af After- og Nester-
Vandet og Vang Sogne, Skaarup i Sjorring Sogn, Faddersbol
i Hundborg, Hvidberg v. A. og det Nordlige af Arum Sogn; den
ostlige Deel af Sondberg, det Nordlige af Jegindo; paa Mors:
Nordsiden af Flade og Seierslev, Arding, Farup i Lodderup. (Det
for Udmarkerne her almindelige Navn: „Havreland" tyder paa, at
de fleste Byer have Jorder, som kunne henfores hertil; i det mindste
naar vi sætte Gruus for Sand.)
18) Sandjord (Dalgas: Sjette Classe): Kollerup og Fjer-
ridslev Byer og Noget af Hjortdals, den sydlige Deel af Tommerby
til Langvad og Frostrnp, og den nordlige af Dstenld; de yderste
Strækninger af Klitsognene, saasom Vixo, Norddy i Tved, Lodberg;
paa Mors: det Sydlige af Dragstrup, Legiud og Kaarup i Lodderup,
næsten hele LorSlev Sogn.
For endnu noiere at classificere dem efter de forskjellige Nuancer,
som Thaer har opstillet, saa at med bestemt Skjelnemærke særskilte
Jorder bleve henforte til enhver af de forskjellige Elasser, behøvedes
der chemiske Uudersogelser, som det naturligviis ei staaer i Forsattereus
Magt at kunne anstille i hele Amtet, og som ei haves eller ere med-
deelte i de indkomne Beretninger. Dette vilde ogsaa ligge udenfor
et saadant Værks Tendents og Omfang og vilde medfore store Vanske-
ligheder, da, som for bemærket, der, især i Thy, er saa fror For-
skjel, at neppe i nogen By alle Jorderne kunne henfores til samme
Classe. Det Foranforte vil være tilstrækkeligt til et almindeligt
Kjendskab til Amtet.
Dog ei blot den dyrkelige Jordbunds eller Madjordens for-
skjellige Grundbeskaffenhed er det af Vigtighed at kjende i et Land;
men det kan ogsaa dertil være af Interesse, at trænge dybere ned
og betragte Grundlagets forskjellige Bestanddele, hvilke ved deres
mineralske Beskaffenhed udove en stor mechanist Virkning paa Plan-
terne, som deri opsoge deres Næring; og i geognostisk og industriel
Henseende kunne de for et Amd blive af særdeles Vigtighed, naar
de efter en noiere Undersøgelse blive rigtigen anvendte. Vel komme
de i vort Fædreland, udenfor den Nytte, som Agriculturen deraf