Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

121 Amt indtager større Strækninger og er trængt dybere ind i Landet, saa have dog de Egne, som i Thisted Amt ere ødelagte deraf, været frugtbarere og mere bebyggede, saa at mange hele Byer, fom for er bemærket, ere forsvundne i Klitterne, og deres Plads er blot op# bevaret i Sagnet. Her har det mecst været frugtbare Leerjorder, som ere blevne bedækkede med hele Bjerge af Sand. Efter Etats- raad Esmarch's Opgivelse i hans „Efterretninger om Sandflugten i Norre-Jylland 1817“ indtog Sandflugten i Thisted Amt 30,725 Tdr. Land, imedens den i Hjørring Amt, hvor den er størst, be- dækkede 31,621 Tdr. Land; og af de enkelte Herreder havde den her bemægtiget sig Meest af Hillerslev-Herred, 10,175 Tdr. Land. Det er, som bekjendt, ei blot det Sand, hvilket slavet ideligt opskyller, der forvolder Sandflugten; men af de Sandmasser, der i Aar« hundredernes Leb saaledes derfra ere optaarnede i de hoie Bakker langs med Kysten, opriver Stormen, hvor Jordskorpen ei er fast tilgroet, eller den bliver losnet, det lette Sand i Mængde og forer det med sig, indtil det moder en hindrende Gjenstand, hvorved det samler og optaarner sig. Derfor anvendes den største Omhu paa at dæmpe Sandene, o: ved Saaning og Plantning af saadanne Vcexter, som kunne let fæste sig og groe i det blotte Sand og ved deres stærke, dybe Rodder fastholde det, at danne en Jordskorpe, som kan modstaae Bindens Magt, og, for at Sandet i deres op« voxende Stængler kan fæste sig og hindres fra at flyve videre. Dertil bruges, som meest tjenligt, Klittag (Arundo arenaria) og Marhalm (Elynius arenarius). Forsøg blev ogsaa en Gang for en Deel Äar siden gjort i dette Amt med Fioringrers (Agrostis stolonifera), som villigt voxer i de dæmpede, lavere liggende Sandflugter; men det mislykkedes da, og vides ei siden at være prøvet her, skjøndt det sikkert fortjente at anvendes, da Klittag og Marhalm ei kan danne en saa tæt Grønsvær, som dette, der i en Hast udbreder sig og ligesom kryber hen ad Jorden, hvorved den bedre og innrere kunde blive lukket. Havtid'elen (Eryngium maritimum) vorer i Klitterne i stor Mængde oz seer smllkt ud i det negne Sand iblandt d»t stride Klittag med sine fkjonne, selvhvide Blade*og gule Blomster; d^r forekommer og en Deel Havtorn (Hippophäe Rbamnoidcs), pn;b(be med deres gule Bær; men det vides ei, at der er gjort