Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
er den herskende Bestanddeel i Jordbunden, er denne oste suur og
kold, selv paa de hoiere liggende Marker. Uagtet dette med ringe
Umag kunde forebygges, fleer det dog hoist sjeldent, og den mors-
landfie Bonde er i det Hele ligesaa forsømmelig i at foretage Ud-
grøftning.. Dog seer man hist og her lidt mere Omhu anvendt
derpaa nu, siden Brakning mere har udbredt sig, da der dog gjerne
sorges for, at Brakmarken kan være fri for Band. Til de Jorder,
som meest ere udsatte for Fugtighed, hore Nykjobing Byes Udmark,
som hist og her er opfyldt med staaende Vand, hvilket dog nu ved
Markens Opdyrkning begynder at forsvinde. Ligeledes falde Markerne
til de to under Nykjobing Landsogn liggende Bondersteder, de saa-
kaldte Nolstrupgaarde, meget sure og kolde. Af samme Aarsag ligger
endnu i den sydlige Deel af Den en Deel Hede uopdyrket, fordi
Vandet ei godt kan afledes derfra, saasom: til Drding, til Emb i
Blidstrup Sogn m. fl. Steder. De laveste Agermarker paa Den,
hvor Vandet meest skader, hore sikkert til det gamle Lund paa Sydvest-
pynten i Assets Sogn. De ere trugdannede, og en Hovedgroft
i Midten, som nu gjor Skjel imellem Cathrinelunds og Lunds
Eiendom, og gaaer igjennem den Sidstes Jorder i Vesten, Sonden
om Gaarden, ud i Fjorden, skulde udtorre dem; men deels ligge de
saa lavt, at de kun vanskeligt kunne holdes frie for Band, og Hoved-
groften er ei svær nok, ei heller ere der endnu de fornødne Bigrofter,
saa at en stor Strækning, iscer til Peterslund, ligger uopdyrket,
fordi Vandet ikke er tilstreekkeligt afledet.
Af Enge og Kjær gives der og paa Mors en Deel, som kunde
trcenge til Udgravning. Nogle af de sideste Enge findes ved Blid-
strupgaard.
Aarsagen til, nt skadeligt Vand saa almindeligt sees i dette
Amt at staae, ei blot i Moser og Kjær, i Huller paa Marken,
men og i de vaade Aarstider over de flade Marker, maa ei alene
syges hos dem, der bruge Jorderne, hvilke mangle Sands og Virkelyst,
for at raade Bod paa dette Onde, og ei derpaa ville anvende den
fornødne Umag og Bekostning; men her, som vel overalt i Landet,
bærer Lovgivningen om skadeligt Vands Afledning den største Skyld
for, at dette ei endnu er skeet overalt, og Sandsen ei almindeligt
vakt. Saalænge, som det er forbundet med saa mange Vanskeligheder