Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
144 er den herskende Bestanddeel i Jordbunden, er denne oste suur og kold, selv paa de hoiere liggende Marker. Uagtet dette med ringe Umag kunde forebygges, fleer det dog hoist sjeldent, og den mors- landfie Bonde er i det Hele ligesaa forsømmelig i at foretage Ud- grøftning.. Dog seer man hist og her lidt mere Omhu anvendt derpaa nu, siden Brakning mere har udbredt sig, da der dog gjerne sorges for, at Brakmarken kan være fri for Band. Til de Jorder, som meest ere udsatte for Fugtighed, hore Nykjobing Byes Udmark, som hist og her er opfyldt med staaende Vand, hvilket dog nu ved Markens Opdyrkning begynder at forsvinde. Ligeledes falde Markerne til de to under Nykjobing Landsogn liggende Bondersteder, de saa- kaldte Nolstrupgaarde, meget sure og kolde. Af samme Aarsag ligger endnu i den sydlige Deel af Den en Deel Hede uopdyrket, fordi Vandet ei godt kan afledes derfra, saasom: til Drding, til Emb i Blidstrup Sogn m. fl. Steder. De laveste Agermarker paa Den, hvor Vandet meest skader, hore sikkert til det gamle Lund paa Sydvest- pynten i Assets Sogn. De ere trugdannede, og en Hovedgroft i Midten, som nu gjor Skjel imellem Cathrinelunds og Lunds Eiendom, og gaaer igjennem den Sidstes Jorder i Vesten, Sonden om Gaarden, ud i Fjorden, skulde udtorre dem; men deels ligge de saa lavt, at de kun vanskeligt kunne holdes frie for Band, og Hoved- groften er ei svær nok, ei heller ere der endnu de fornødne Bigrofter, saa at en stor Strækning, iscer til Peterslund, ligger uopdyrket, fordi Vandet ikke er tilstreekkeligt afledet. Af Enge og Kjær gives der og paa Mors en Deel, som kunde trcenge til Udgravning. Nogle af de sideste Enge findes ved Blid- strupgaard. Aarsagen til, nt skadeligt Vand saa almindeligt sees i dette Amt at staae, ei blot i Moser og Kjær, i Huller paa Marken, men og i de vaade Aarstider over de flade Marker, maa ei alene syges hos dem, der bruge Jorderne, hvilke mangle Sands og Virkelyst, for at raade Bod paa dette Onde, og ei derpaa ville anvende den fornødne Umag og Bekostning; men her, som vel overalt i Landet, bærer Lovgivningen om skadeligt Vands Afledning den største Skyld for, at dette ei endnu er skeet overalt, og Sandsen ei almindeligt vakt. Saalænge, som det er forbundet med saa mange Vanskeligheder