Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

146 den Tid var Passagen usikker og vanskelig, og ved heftige Storme gik Havet over hist og her; saaledes i 1832, da banalen i dette Amt vel egentligen forst dannedes. Endnu i Sommeren 1833 kunde der hores over med Heste og Vogn, og den havde en ubetydelig Vrede; mm ved Efteraars-Stormen 1833 udvidede den sig betydeligt yg vedligeholdt sig saaledes, nt der et siden har kunnet kjores over. Endnu efter den Tid var det usikkert, om der skulde blive SeiladS dcrigjennem, da der vare betydelige Grunde i Fjorden og paa Revlerne inden- og udenfor Canalen; men efterhaanden ryddedes disse mere og mere, og i Foraaret 1835 blev den forsi beseilet. Bed Storm- floden den 7de og 8de Januar 1839 udvidedes den, tvende nye dannedes, idet den hele Sandstrimmel i næsten 2 Miils Distance overskylledes af det rasende Hav, der strømmede inh i Fjorden, hævede dens Vande indtil 3 Alen over dagligt Flodmaal og anrettede derved store Dde- læggelftr paa Byer og Marker. Ved Stormfloden 1825 var det især ^lgger Sogn, fom led og fik Deel i de rige Gaver, der da indstrowmede til de Vandlidte, saa at der endog blev opbevaret for det en Capital, hvorfor tlldeels det nu fik sin Kirke opbygget igjen. Derimod 1839 var det ei blqt Agger Sogn, som led i Forhold mindre, da det i Forveien havde lidt sin meste Skade, men alle de til Fjorden grændsende Sogne. Det er bekjendt, hvorledes i dette Amt Vandet steg op i Kjobstæderne, og især i det lavtliggende Ny- kjobmg, hvor hele Gader sattes under Vand, Byen ligesom belenedeS af Vandet, der- steg op i det opdyrkede Kjær Norden og Vesten for, hvilket siden er derved meget fordærvet, og mange Huse maatte flyttes. Plantagen ved Byen blev bedærvet, idet Træerne i den nederste Deel, hvorfra Vandet ei kunde skaffes bort igjen, gik ud, især Elletræerne, hyilket og var Tilfældet med Frugttræerne og Buskvæxterm i de ved Fjorden beliggende Haver. I alle de Sogne i Amtet, som grændse til Fjorden, gnrettedes der større og mindre Ddeleeggelser, idet Fjorden bedækkede de Strand-Græsninger, som langs dermed ei vare ubetyde- lige, wed Gruus og Sand, trængte op i alle de Enge og Moser, som stod« dertil, hvorved Grønsværen forraadnede i de forste, naar Vandet ei hurtigt kunde lebe af igjen, eller de efterladte Saltdele snart igjen hortskylles ved nedrindende Ferskvand, og i Moserne, klager man over, kunne Torvene siden ei blive rigtigt tøm formedelst