Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

148 ikke længere kunde tilbagetrænges. Forst i Efteraaret 1833 begyndte det Offentlige med at plante Ror og Rugtag paa den flade Land- strimmel, for at Sandet derom skulde samle sig; men i samme Vinter rev Havet det under Stormen bort med sig. Der raabtes paa og skreves i Aviserne meget om, at alle Kræfter burde opbydes, for at forebygge denne Ulykke. Forfle.g gjordes og Begjering derom ind- gaves til Stænderne. For ved et Forsog at vise, hvad derved kunde gjores, befalede da vor nuværende Regjering, at der skulde proves paa at lukke den nordlige, mindre Canal, og arbeides paa, ved Plantning at danne kunstige Klitter paa Landtungen til Beskyttelse. En Forstcandidat sendtes til Agger for at forestaae dette vigtige Fore- tagende, hvorpaa der i hele Aaret 1810 arbeidedes. Flere hundrede Læs Ror og Lyng kjobtes dertil, et dobbelt Bulværk opfortes i den mindre, useilbare Canal, og Mellemriimmet fyldtes med Sand; men hvad alle Localkyndige her havde forudsagt, skete; neppe var dette Arbeide fuldt færdigt, forend Orkanen den 15de August s. A. bortrev det Hele, og, som man formener, 20,000 Nbd. bleve kastede i det blindlose Svælg, for at stoppe Munden paa de Hoirostede og vise dem, at imod Naturens Kamp formaaer Menneskemagt kun Lidet. Om Naturen selv igjen i sit Kredslob vil række Haanden til, at det kan skee, og Havet igjen trænges tilbage inden sine naturlige Grændser: det vil forst Tiden vise vore Efterkommere. Til fladeligt Vand kan endelig og regnes det, som staaer over saadanne Landstrækninger, hvilke synes at kunne befries derfra og forvandles til frugtbringende Jord. Som saadanne falde forst i Dinene de store, flade Veiler paa begge Sider af Halvøen Hannæs, hvor over 10,000 Tdr. Land ligge under Band til ingen Nytte. Heelt igjennem er det flakt, saa at der kan kjores over paa mange Steder; Bunden er meest Klæg og Mudder med stærk Grode, saa at den synes hurtigen at kunne tilgroe; store Steen findes der rundtom i en utallig Mængde til deraf at sætte Dæmning, og en Sagkyndig der i Egnen anseer derfor Arbeidet ikke for vanskeligt, imedens Nytten deraf vilde blive uberegnelig, ei blot ved det Areal, som derved kunde vindes, men ved Værnet imod Fjordens Oversvømmelse, som derved ydedes de tilgrændsende, lave Egne. Sikkert fortjente det at under- soges af Ingenieurer, som Negjeringen dertil beordrede, og, dersom