Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
150 j en liden Aa, som driver 3 Moller; men ved den er ingen Engbund, og, da den egentligen fodes af Regn og Snce, der falder paa fordums flak Havgrund i Lild Sogn, er dens Vand næsten stillestaaende i torre Somre. Lild Sogns vestligste og nordligste Deel er noget bedre forsynet med Eng, især til Byen Kjæret. I Hanherred kan Engvanding kun meget faa Steder udfores, og den er næsten ubekjendt i denne Egn. Ved Gaarden Northorup i Hjortdals Sogn er et lidet Vandlob benyttet til at overskylle et Stykke Eng, hvis Frugtbarhed derved synes befordret, især i de Aar, da Nattefrost ei er for vedholdende om Baaren. Den Aa, der fra Amtets Grændse lober imod Sydvest ned imellem Kollerup og Aale- gaardene i Skræm Sogn, Norden om Aagaards Marker igjennem dens Enge, kunde sikkert og med Fordeel bruges til Engvanding. I H i l l e r s l e v - Herred er mindre betydelig Eng fra det store Kjær, men formedelst den sure Bund er Hoet for det meste af ringe Mængde og Beskaffenhed, og, som for bemærket, ere disse Enge igjen meget odelagte ved Fjordens Oversvømmelse. Flere Sogne, saasom Kaastrup, have nu megen Eng, men avle lidet og flet Ho. Mangt et Sted kan en Karl ikke afmeie over Deel Læs eller 20 Lpd. Ho om -Dagem En anden mislig Omstændighed er, at Engene ofte ligge i lang Afstand fra Eieren. Saaledes har Store-Hillerslev en Deel maadelig Eng, som ligger £ Miil fra Byen. Mange Beboere paa Hanstholmen have Deel i de Enge, som for horte til den nu ned- lagte og udparcellerede Hovedgaard Nortorp, og ved det for omtalte Vandlednittgsværk haabes de meget forbedrede, da Vandet nu sættes derover om Vinteren og igjen hurtigt kan flaues ud. Da de gjennem- strommende Aaer og Bække frembyde rig Leilighed til Engmes Vanding, saa kunde disse, saavel derved, som ved Udgrøftning med Paakjorsel af Leermergel, hvoraf der paa mange Steder haves Over- flodk'ghed, samt paa andre Maader betydeligen forbedres. Dette er ogsaa hist og her skeet, og det var kun at onske, at de Exempler, som en og anden dristig Landmand i denne Henseende har givet, maatte hyppigen efterfølges. Hvad Engvemdingen angaaer, da ere Mollerne undertiden til Hinder derfor. Med Hensyn til nogle Enge i Hillerslev og Kaastrup Segne bemærkede Hr. Pastor Steenstrup: „Efter en her i Præste-