Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

152 Snees Aar siden ved Christen Drgaards Bestræbelser blev udkastet; thi Vandet stiger og falder heri med dette. Fra Skinnerup Bykjcer lober en Aa ned igjennem Thisted i Fjorden, men den trænger til Oprensning, og da var her god Leilighed til Engvanding. Ogsaa i Hundborg-Herred have de nordlige Sogne stor Mangel paa Enge, hvilke endog næsten ganske savnes i Vang Sogn; meest har Færgegaard, c. 30 Læs, hvoraf en Deel avles ude paa Vorg- holmen, der kan flaues tvende Gange. I den østlige og sydlige Deel af dette Herred gives derimod flere Enge, og næsten igjennem enhver af disse er kastet en Hovedgroft, hvorved dannes smaae Aaer, der alle om- sider udlede i Liimfjorden. „Men'^, klages der i Beretnittgen derom, „til stor Skade for samtlige Enge er den opkastede Jord bleven liggende paa begge Sider af Aaen, istedetfor at opfores paa eller ud- bredes over Engene. Ved denne Uskik hindres Vandets Nedsynken til Aaen, og Bandet i Mosen bliver mange Steder stillesiaaende og suurt til stor Skade for Græsvcexten. Egnens største Aa lober fra Sjorring og Speccing Soer imod Asien forbi Restrup By, igjennem Nordentoft-Guards Marker og adskiller dernæst Skjoldborg og Aas Bymarker i sit Lob imod Sonden, indtil den falder ud i Liimfjorden ved Vilsund. Denne Aa har Vattd baade Vinter og Sommer og danner ved sine Bredder en Eng, større, end 300 Tdr. Land geom. Maal, liggende imellem temmelig hoie Bakker paa begge Sider. Græs- voexten er dog her ubetydelig, og den hele Eng frembærer i sædvanlige Aar neppe 300 Læs Ho. Overalt er den mosgroet, paa faa Steder nær, hvor Græsset i flere paafolgende Aar er aftoiret og Mosset derved tilintetgjort. Her at danne Vandingseng, vilde være et Fore- ragende af stor og uberegnelig Nytte. Engen, inddeelt ved Dæmninger i stykker paa 30 til 50 Tdr. Land, kunde sættes under Vand af den gjettnemlobende Aa, Stykke for Stykke. At Engen paa begge Sider er ittdsluttet af fortlobende Bakker, som ofte fra begge Sider nærme sig temmelig nær til hinanden, hvor da Dæmningerne kunde an- brittges, og, at Ettgen overalt har en jevn Skraahed, dette vilde særdeles lette et saadant Foretagerlde. Men Vanskelighedertte ere: 1) At Engen paa begge Sider af Aaen ingensteds er een Mattds Eiendoni; en Overeenskomst imellem Eierne var altsaa nødvendig, og vanskelig al bringe istands 2) Ettgen er Torvemose, hvori Eierne grave