Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
opfylde Drömmen, lod sig bære til Kilden, deri badede sig og gik
derfra. Saa lyder Fortællingen. Vandet er klart som en Crystal;
1 Pd. deraf uddunstet gav en Levning af i\ Gran, hvoraf Halv-
delen befandtes Kjokkensalt, Resten lod til at være en alkalisk Materie.
Om Kilden er af Præsterne bekostet et Stakitværk og en Jern-
Pengeblok derved." Nu er baade Stakitværk og Blok borte, og
Beboerne kunde neppe udvise Stedet, hvor den skulde være, hvilket
kun et næsten tilgroet Hul med forraadnet Vand tilkjendegav, og
snart vil den berømte „hellige Kilde", hvori Fjorden ved Hoivande
gaaer ind, være forsvunden.
Paa Mors findes Kilder i stor Mængde næsten i enhver Egn;
de fremvcrlde paa mange Steder saa levende, at man blot behover
nt sætte en bundlos Tonde i Jorden, for nt faae Vandet til at
strømme over alle Bredder. Vi have for berørt de utallige rige
Kildevæld, som fra Veierslev Kirke til ned imod Blidstrup udvcelde
fra de hoie Bakker og fortjente at afbenyttes til Hoavlens Formerelse,
istedctfor de nu kun gjore Skade. Ogsaa i Lodderup findes rige
Kildevæld, som samle sig og ftrax drive en Molle. Af hellige Kilder
omtaler Schade (Side 109) tre, hvis Navn og Sted Erindringen
neppe har opbevaret hos Beboerne der i Egnen. Meest berømt var
Mariæ-Magdalence Kilde ved Dragstrup, som blev tør, da Mollen
blev nedlagt og Kjeeret stærkt udkastet. Dog bevaredes Stakittet
derom, indtil den forrige Præst lod det tage ned, for at det ei ffulde
nære Overtroen; men endnu omtalte Beboerne denne Handling med
et Slags Rædsel som et Sacrilegium.
Aaer og Bække.
Ei maa man vente i et Amt, som dette, der er saa langt, men
tillige saa smalt, i sin storste Brede kun 3 Miil, paa begge Sider
omgivet af Hav og Fjord, hvori de fra det hoiere liggende Land
hurtigt kunne udgyde sig, at træffe Aaer af nogen betydelig Længde
og Størrelse, hvorfor der og intet Amt gives i Jylland, hvori de
ere mindre, end i dette, og de fortjene afle snarere Navn af Bække,
end af Aaer, og ingen af dem er seilbar for Pramme eller Baade.
Det er derfor ikke som Communicationsmidler for det Indre af