Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
160 opfylde Drömmen, lod sig bære til Kilden, deri badede sig og gik derfra. Saa lyder Fortællingen. Vandet er klart som en Crystal; 1 Pd. deraf uddunstet gav en Levning af i\ Gran, hvoraf Halv- delen befandtes Kjokkensalt, Resten lod til at være en alkalisk Materie. Om Kilden er af Præsterne bekostet et Stakitværk og en Jern- Pengeblok derved." Nu er baade Stakitværk og Blok borte, og Beboerne kunde neppe udvise Stedet, hvor den skulde være, hvilket kun et næsten tilgroet Hul med forraadnet Vand tilkjendegav, og snart vil den berømte „hellige Kilde", hvori Fjorden ved Hoivande gaaer ind, være forsvunden. Paa Mors findes Kilder i stor Mængde næsten i enhver Egn; de fremvcrlde paa mange Steder saa levende, at man blot behover nt sætte en bundlos Tonde i Jorden, for nt faae Vandet til at strømme over alle Bredder. Vi have for berørt de utallige rige Kildevæld, som fra Veierslev Kirke til ned imod Blidstrup udvcelde fra de hoie Bakker og fortjente at afbenyttes til Hoavlens Formerelse, istedctfor de nu kun gjore Skade. Ogsaa i Lodderup findes rige Kildevæld, som samle sig og ftrax drive en Molle. Af hellige Kilder omtaler Schade (Side 109) tre, hvis Navn og Sted Erindringen neppe har opbevaret hos Beboerne der i Egnen. Meest berømt var Mariæ-Magdalence Kilde ved Dragstrup, som blev tør, da Mollen blev nedlagt og Kjeeret stærkt udkastet. Dog bevaredes Stakittet derom, indtil den forrige Præst lod det tage ned, for at det ei ffulde nære Overtroen; men endnu omtalte Beboerne denne Handling med et Slags Rædsel som et Sacrilegium. Aaer og Bække. Ei maa man vente i et Amt, som dette, der er saa langt, men tillige saa smalt, i sin storste Brede kun 3 Miil, paa begge Sider omgivet af Hav og Fjord, hvori de fra det hoiere liggende Land hurtigt kunne udgyde sig, at træffe Aaer af nogen betydelig Længde og Størrelse, hvorfor der og intet Amt gives i Jylland, hvori de ere mindre, end i dette, og de fortjene afle snarere Navn af Bække, end af Aaer, og ingen af dem er seilbar for Pramme eller Baade. Det er derfor ikke som Communicationsmidler for det Indre af