Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

1-67 Sogn over 10 Tdr. Hartkorn Engbund, og endnu vedbliver den at erobre fra Landet; thi, naar stormende Veir indtræder, og Ffvrden trænger ind, eller, naar Mollen stemmer for Vandet, bryder Soen, hvori desuden adskillige Aaer udgyde sig, ind paa Landet, og, hvor Bredderne ere bratte, underskjoeres da Brinkerne. Paa denne Maade opflugte Soen megen Agerjord, især fra Arum Sogn, til foleligt Tab for Lodsejerne, fom kun have lidet Areal. Da Mollen an- lagdes i sin nuværende Hvide, herte den under Vestervig Kloster, hvis Eier og besad som Gods de tilgrændsende Sogne, hvorfor der Ingen var til at paatale Beboernes Ret; thi vel begyndte Eieren af Drum at forebygge det, og 1737 var Sagen under Paadommelse af en Commission i Viborg; men Vestervig Eier tilkjobte sig hin Gaard, hvorfor Sagen faldt bort. Settere er Soen endnu mere bleven opstemt ved Anlægget af den nye Landevej ud til Agger, da ved Opførelsen af Taabel Bro over Aaen flere 100 Læs Steen ikjortes, og siden, naar Broen har taget Skade ved Fjordens Op- stemning, er der stedse fyldt mere og mere op. Det var derfor at ønske, at Mollen maatte kjobes og nedlægges, og Broen synkes og oprenses, hvorved Soen kunde faae mere uhindret Aflod til Fjorden, og i saa Fald haaber man, at den vilde ophore at rove fra Landet. Vel hores i Samtaler jevnligen Klager over Skaden, men til retlig Paatale kunne de Skadelidte ei forenes. Ei er det Soen alene, der ved Opstemning virker Skade, men og igjennem den deri lobende Aa, — som ei kan faae Aflob nok for Engene, saa at Hoet tilArum- gaard især ofte edelægges og Morup Molle lider af Bagvande — virker Højvandet heelt op i b) O vs-So. At denne for har været meget lavere, sees af, at der ud for Tandrup findes Dsten for Engen dybe Torvegrave heelt ude i Soen. Denne er 1 Mnl lang, uten kun I Miil bred, og gaaer med sin nordlige Ende heelt op til de nogne Klitter i Norhaa og Hvidberg Sogne, med den sydlige tæt til Hassing By, og adstiller Hvidberg og Bedsted fra Sonderhaa og Hassing Sogne. Især den vestlige Side er rig paa Ror og Revl, og i Soen ligger en liden Holm, kaldet Madstedborg, hvorpaa samles mange Fugleæg, og Madstedgaardene kunne græsse der 16 å 20 stærke Stude. Ogsaa i dette Herred ere der nogle Smaasoer