Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

171 Ved det, der all er skeet, er der dog vundet omtrent 100 Læs Hs °3 eu stor Deel Ror, især for Seierslev Sogn; men ved den nar# lige Oprensning af banalen ffades igjen Mosen og de nedenfor liggende Enge, som blive for tørre og el vel kunne sættes under Vand. Ogsaa den lille Fredso paa Mors er ved Groftning meget udtorret. Vandmassens Til- eller Aftagen. Da de fleste Egne i Thisted Amt ere vel forsynede med Kilder, Aaer, Bække og Indsoer, kan Mangel paa fersk Vand ikke let be- frygtes, især, naar Vandstedernes behørige Oprensning ikke forsømmes. Bel kunne nogle Bronde i en eller anden By blive vandtomme under vedholdende Torke, hvilket var Tilfældet i 1822 og nogle af de paa- folgende terre Aaringer, men selv da gives der dog sædvanligen andre, bedre forsynede Bronde, eller i Mangel deraf Kilder og andre Vandsteder i Nærheden, som kunne afhjælpe Trangen. Det er des- uden hoist rimeligt, at Landet i den dybere Grund gjemmer uud- tømmelige Vandbeholdninger, som i utallige Aarer gjennemkrydse den i forskjellig Retning. Dette stadfæster ei alene den store Mængde Kildevæld, som paa de fleste Steder i Thy og overalt paa Mors sindes paa Overfladen, men og de mange, i ældre og nyere Tider indtrufne, tildeels betydelige Jordsynkninger, foraarsagede af under- jordiske Vandlob, der vidt og bredt have underskaaret Jordskorpen, endog paa flere Tonder Lands Strækning. *) Der gives ogsaa Ex- empler paa, at man ved Brøndgravning har stødt paa Vandaarer, hvoraf Vandet har styrtet frem, som af en aabnet Sluse. Muligt bidrager endog Liimfjorden til Vandmassens Vedligeholdelse i Landet selv. I en Beretning fra Hannæs siges: „Naar Vandet stiger l Liimfjorden, især med sydlig og vestlig Vind, og indfores i de Landet omgivende Veiler, have Beboernes Bronde nødtørftigt Vand; naar derimod Veilerne ved Fjordens lavere Vand afløbe og næsten ud- torres, mangle de fleste Bronde Vand; anden Vandaftagelse er her ubekjendt." ') See SchadeS Beskrivelse over Mors, Side 78 og 99.