Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
177 ferenb Fjorden her var begyndt at belægges med Zis, og forend Kulden her var bleven folelig. Som bemærket, mangler man herfra noiagtige Iagttagelser, anstillede ved Instrumenter, om Kuldens og Varmens Styrke til de forskjellige Aarets Tider; derimod har jeg modtaget til Afbenyttelse fra Hr. Skolelærer Jensen i Sillerslev paa Mors en Dagbog, som han i Aarene 1821 til 1840 incl. med stor Omhu har fort over Veir- ligets Beskaffenhed, tilligemed nogle deraf udledede Resultater, hvoraf vi ville betragte nogle Uddrag i Sammenligning med de Optegnelser, som haves om Kjøbenhavns Amt*). Deraf udkommer samme Hovedresultat: at Januar er den koldeste, Jull den varmeste Manned, og, at Kulden og Varmen fra disse Maaneder jevnt aftage. Dog er heri naturligviis stor Afvexling i de forsksellige Aar, da der f. Ex. i 1840 kun vare 9 varme Dage, som de findes angivne i Dag- bogen, i Juni, 4 i Juli, men 21 i August og 13 i September, saa at af de 20 foreliggende Aar har Juli i sidste Aar havt de færreste. August de fleste varme Dage; men der sees og, at især i de Aar, som have havt de fleste varme Dage, har Juli Manned forholdsviis været den varmeste. Ville vi dernæst sammenstille Tabellerne over Frostdagenes Antal paa begge Steder i Aarene 1821—36 incl., hvori vi have dem, da ville deraf paalideligere Resultater fremstille sig. Tabel over Natte- klosten mangler i Hr. Jensens Dagbog, hvorfor vi ei kunne see, hvorvidt den om Sommeren er hyppigere her, end der. ') See dets Beskrivelse ved Ph. I. Hage, Side 78 og fg. 12