Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
184 Heraf sees, at Sneedagenes Antal er 3 mindre her end i Kjoben- havn, men llcegudagenes Antal kun een, og dette Forhold vilde maaskee endnu blive mindre gunstigt for dette Amt, dersom samme Methode var bleven fulgt paa begge Steder, men i Jensens Dagbog er anført enhver Dag, paa hvilkeit der er falden Negn, om end dens Mængde har været saare liden j derimod ved Observationerne iKjoben- havn ere rimeligviis kun de medregnede, hvori Vandmængden har været saa skor, at den kunde maales. Jovtlgt fore disse Sammenstillinger til det samme Resultat, som Folkekalenderen er kommen til (v. det citerede Stykke), at man ei med (Likrerhed kan slutte Andet fra Vinteren til Sommeren, end, „at der efter en sneefuld Vinter aldrig er fulgt eil meget tor Sommer, og omvendt." Flere Vintre have havt betydeligt færre Sneedage her,' end i Kjobenhavn, og da have tillige i enkelte Somre Negndagene været flere paa det sidste Sted, saasom i 1828, men og i andre færre, saasom i 1829. Sidste Sommer skulde man have ventet tor, da den foregaaeude Vintex her havde 8 Sneedage under Middel- tallet i men tvertimod blev den den vaadeste af dem alle, 23 Regn- dage over Middeltallet. 4821, 1825 og 1826 have været de torreste Somre her, og de soregaaende Vintre have vel været noget under Middeltallet, men ei saameget, som 1835 og 1840, hvori Regu- wcengden var over Middeltallet. 1822 havde ligesaa faa Sneedage, som 1835 og 1810, og dens Sommer horer til dem, der endnu her af Bonden kaldes: „De noge Aar", fordi der fra Sædtiden indtil Hosten, saa at sige, ingen Regn faldt (dog mindst i 1826), hvorved Komet blev saa forknyttet i Verxten, nt det, især Byg og Havre, paa mange Steder ei kunde opbindes, da det blev hostet, de Fleste avlede neppe det Halve imod, hvad der avles i et almindeligt Aar og mattge Kreature sultede ityel om Vinteren, fljondt næsten Alt opfodredes, og Mange toge Taget af Husene og gave dem. I Ta- bellen foran staaer det vel kun med 5 R-gndage under Middeltallet ■ M det er en Folge af, at bette Aar i August og September, for sildigt for Zkarets Afgrode, havde 28 Regndage, og j de tre'fore- gaaeride Maaneder kuit 16, meest smaae Regnbyger. Af de omtalte 20 Aar er der i 6 Aar falden Snee i Mai Maaned, ei oftere, enb 2 Dage, i 1832, og i 5 Aar alt i October,