Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
w3K WWW, ■ 51^-.
186
Den værste Fiends for Veextriget paa denne Kant as Landet er
den idelige Blæst, som ofte er saa heftig, at den med Fore kan
kaldes Storm. Man hjemsoges her af periodiske og tilfældige
Storme. De forste indfinde sig ved Sommer- og Vinter-Solhverv,
ved Foraars- og Efteraars-Jevndogn, ved Vartholomæidag eller den
24de August, i de forse Dage af November og Februar, imod
Midten af Marts. Til disse Tider foles Vestenviuden i sin rcedsel-
fulde Styrke. Til de tilfældige Storme kan regnes den saakaldte
„Skai", som er en heftig, gierne i 3 Dage varende, Nordvest-Vind.
Den kommer just ikke hvert Aar; dog udebliver den sjeldent i Juni
Manned ved Pintsetid, og kaldes derfor Pintse-Vesten. Denne Skai
er en sand Landeplage for Vesteregnen; dens ødelæggende Virkning
er især kjendelig paa Træerne, Græsset og Kornstraaet. For bentie
Storm maa ethvert ei særdeles beskyttet Træ ydmygt boie sig imod
Sydost; dets gronne Blade ligesom afsvies og farves sorte; Græssets
og Sædens Blade henvlsne og antage en mat, guul Farve. Kult
en hastigt paafolgende Regrl (som dog sjeldnere tor ventes, esterat
Luften ved Stormen er renset) kan atter oplive ben hendøende Vegeta-
tion og Landmandens nedslagne Haab. Sæden pleier dog gjerile at
komme sig igjen, saa at den er istand til nt give god Kjoerne; men
den Skade, som Nordvest-Stormen anretter ved at forknytte Græssets
og Straaets Vcext, er uoprettelig og dobbelt folelig for et Land,
hvis storste og bedste Fordert er Heste- og Qvægavl. Græsset be-
roves Kreaturens om Sommeren; meget mindre Ho og meget kortere
Straa avles til Vintersoder. Paa de hoie og torre, ligesom og paa
de side og kolde Jorder, lider Afgrøden især. Stormen ledsages af
det oprorte Havs buldrende Brusen, som ofte Dagen i Forveien
bebuder, hvorfra Vinden vil reise sig, og den erfarne Fisker maa da
tye i (and; især hores det, naar ester en saadan Storm Binderi
pludseligt falder af, da dets Vrol kan hores hoit flere Miil op i
Landet, ligt en fjerntrullende, stærk Torden.
Deit heftige Bartholomcri- Storm fra Vest og Nordvest ind-
træffer just ved den Tid, Hosten pleier at begynde, og Afgrøden er
meest lovende. Da afbrakkes Byggets Haser eller Skjceg, og der-
efter folger Kjærnen. Paa nogle faa Timer kunne Axene afflaaes,
og det er et sjeldent Aar, hvori ei i det mindste Sædekornet tabes.