Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

192 Hinder for den Slutning, at ved fuldkomment lige Omstændigheder jo omtrent det samme Forhold vilde udkomme. (Cfr. det stat. Tabel- værk, 1ste Hefte, Pag. XV.) „Som noget særdeles Mærkværdigt", siger den saa skarpsindige Naturforsker, afdode Provst Schade, i sin Beretning, „maa tilfoies: at ester Orcanen den Ilte Marts 1822 bemærkedes paa Træer og andre Gjenstande i den frie Luft en hvid Skorpe, der havde Smag og Skarphed, som almindeligt Salt. Efterat denne Saltskorpe næste Tags Eftermiddag havde oploft sig i Band, og Bandet efter nogle Dages Forlob var borttorret, beholdt Træernes Grene m. m. endnu en salt Smag, fom dog omsider formedelst fugtigt Venlig ganske forsvandt. Der kan neppe være Tvivl om, at denne Saltskorpe jo var et Produkt fra Vesterhavet, hvorfra under den rasende Storm Vinden bar hen over Landet. Kunde Liimfjorden inden sine snevre Greendser være i en saa heftig Bevægelse, at man paa dens Over- flade kun oincde Nog og Damp, som Orcanen rev med sig, maatte det store Hav langt frygteligere have været oprort, og dets i Luften hævede Saltpartikler var Uveiret mægtigt nok til, blandt de svære Snee- og Hagelbyger, at bringe over Landet og kaste som Iislag paa de modende Gjenstande, og det i en Frastand af 4 til 5 Miil." Noget Lignende har Forfatteren oftere bemærket i heftige Storme, iscer i Orcanen den 7de og 8de August 1835, da Ansigtet, naar man havde været en kort Tid ude i Vinden, blev ligesom overtrukket med en Skorpe, og Læberne fik en bitter, meget saltagtig Smag. Ligesom Klimatet er misligt for Planteriget i det Hele, saaledes er det iscrrdeleshed hoist ugunstigt for Trævæxten. Træfrugter mob; nes sildigere, end i Dsteregnen, ere mindre saftrige og opnaae sjeldent den Smag som der. Desto mærkeligere er det derfor, at der ved Drumgaard ere frembragte nogle modne Biindruer og Ferskener, og at der i Amtmandens Have i Thisted er et Morbærtræ, som hvert Aar pleier at yde moden Frugt; men Træet er ogsmi ved Bng- ninger særdeles vel beskyttet mod Stormens Angreb. Ogsaa her har Almuen mange Bondemærker, hvoraf den troer at kunne {lutte sig til det kommende Veir; især spille Tamperdagene, St. Peders- og St. Poulsdag, Syvsoverdagen, Margrethedagen o. m. fl en vigtig Nolle i Bondens Almanak. Pastor Steenstrup