Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

195 «t, jo sildigere den er foregaaet, desto bedre er den bleven udfort, hvor ei særegne Omstændigheder have lettet eller hindret den. Dog træffer man ogsaa det Modsatte; thi, f. Ex. Hjortdals, hvor Ud- skiftningen sidst er foretagen, i Aaret 1828 af Lieutenant Sorensen, blev den meget ufuldkommen, da Byen ligger i en lang Strækning, og Ingen vilde flytte ud, hvorfor hver Gaard vel fik sin Agermark samlet, men i lange, smalle Strimler. Naturen lagde her fra Bezyttdelsen af ogsaa paa mange Steder store Hindringer i Veien for en god Udskistiling. Da var der egentlig kun lidett Jndmark eller Alsæde'jord til Byerne, hvilken igjennem Aarhundreder var gjennemgjodsket og muldrig. Desuden havdes Ud- marker eller Havrelandsjord, som var opdyrket af Hede, udslæbt med Havre, saalernge den kunde frembære Korn, og havde aldrig faaet Gjodning, hvorfor den havde liden Muld, men mere Steen og Gruus. Hertil kom endnu store Strcekmnger af Hede, som laae uopdyrket, men ansaaes uundværlig til Brændsel, da Moserne meest siode linder Vand; af side Overdrev, Kjær og Enge. Enhver vilde have Andeel i den gode Jord, ligesaavel som i den ringere, og ei give Slip paa Torveskjcrr eller den Smule Eng, hvorpaa sattes saa stor Priis. Dertil kom Ulyst til at flytte ud fra Byerne, og Ingen vilde sætte sig ned paa den ringe Jord, der hidtil uden Gjode saa lidet havde lonuet sin Dyrker, og ansaaes for ufrugtbar; man kunde ikke forudsee Muligheden nf, med Tiden at kunne samle Gjodning nok til saadanne Jorder, uden den Hjælpekilde, som Enge og Kjær nu ydede de gode Jorder. Ved Udskiftningen man tte derfor tages ftlt for meget Hensyn til Inddelingen i Jndmark, Havreland, Hede o. s. v., hvoraf Folgen er, at imellem een og samme Mands Jnd- vg Udlod ligger en Strimmel Jord af en Andens; og det er endda kun de færreste Steder, hvor Beliggenheden af Markerne er saa gunslig, og de ei ere mere adsplittede og længere bortliggende. Det Hele er saaledes reent sorkecrt; og Skylden derfor maa ei alene til- skrives Udskifteren, som havde saa mange Vanskeligheder at kæmpe imod, stjondt man bemærker stor Forskjel, eftersom de Mænd, der ledede det, havde meer eller mittdre Kraft og Interesse for den gode Sags Fremme; men den er vel mere at tillægge Regjeringen, der lod en saa vigtig Sag, den vigtigste, vor Landbolovgivning har at 13*