Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

199 Paa Hannæs foregik Udskiftningen tidligere, i Slutningen af forrige Aarbundrede, hvorfor den lider under de almindelige Ufuld- kommenheder; da Udflytning mangler, have de Fleste faaet Jorden i mange Lodder, langt fraliggende. Bedst er den i det Nordlige af Lild Sogn, hvor Stederne laae mere isolerede ude i Klitterne, og i Arup, hvor de fleste Gaarde have deres Jorder i eet Stykke, men af en langstrakt, uregelmæssig Figur; ringest i Tommerby og Dslos, hvilket sidste Sogn vel blev udskiftet 1786, men Overdrevet blev alligevel liggende i Fælledsskab, indtil det ved den forrige Præsts, afdøde Eonsistorialraad Meier's, Bestræbelser i Indstilling til (kancelliet for noget over 20 Aar siden blev hcrvet, og Hver fik sin Andeel, hvilket har havt til Folge, at man begynder at opdyrke disse Lodder. „Denne Foranstaltning", skriver han i sin Beretning, „vil vist blive til Gavn for det Hele, stjondt den strider imod Huusmændenes og Andres Interesse; thi, uden at have Deel i Overdrevet, lode disse deres Kreaturs græsse derpaa i LEvretiden, forsaavidt de havde nogen, og i andet Fald kjobte de en gammel Hest eller et Hoved, for at sætte paa Fælleden." Det bestaaer deels af Sandjord, deels af Mor med gruset Underlag. I Hillerslev-, som og i den nordlige Deel af Hun db o rg- Herred træffes i Almindelighed de bedste Udstiftuinger; men at her og sees Exempler paa en heist maadelig Udskiftning, have vi alt for berort ved Hillerslev By, hvor saaledes Preestegaarden har kun en liden Toft ved Gaarden, men sin Jndmark og Havreland samlet, k Miil borte, i en smuk regelmæssig Fiirkant, som vor ubodelige Hoegh fik den udlagt, med en Vei paa langs midt igjennem den Forste, og ved den ene Ende af den Sidste, hvortil alle Lodderne stede; desuden har den Eng, Mose og Græsmngsjord paa 4 for- skjellige Steder, hvoraf Noget £ Miil borte. Kun adskillige af de eenlige Gaarde have deres Jorder samlede. Dette er og Tilfældet med flere Gaarde i Sennels Sogn, som dog have Marken i en lang, smal Strimmel, indtil \ Miil fra Byen, og de Fleste have den i 2 Dele. Vedst er den udfort paa Dstholmen, hvor Hjardc- maal Sogn ei har egentlig samlede Byer, hvorfor Gaardene bedre kunde faae Marken samlet, og i Hundstrup have Mange smukke, regelmæssige, samlede Lodder; derimod ere de i Dskcrild lange og