Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

202 foraarsage den Ubeqvemmelighed, at Eieren maa til Udkanten paa 2 eller 3 Sider af Byens Jorder, for at dyrke sine Agre og see til sine Kreaturs. Efter Kortets Udvisende findes der Lodder, som ere 20 til 30, ja endog flere Gange saa lange, som de ere brede. Nogle Enkeltes Mose- og Englodder hænge vel sammen med en Lod af Agerjorden, men de Fleste have særskilte Mose- og Englodder, og Nogle endog en Moselod paa eet Sted og en Ettglod paa et andet." Hvilke Fremskridt vil man vel kunne vente sig af det forbedrede Agerbrug i c» Egn, hvor, om just ei en saa forkeert Udskiftning, som den sidst omtalte, er almindelig, saa dog en hoist maadelig lægger næsten uovervindelige Hindringer i Veien derfor! Til de hoist maadeligt udskiftede Sogne hore og de 4 paa Thy- holm, hvorom det hedder: „Udskiftningen er yderst flet, saa at endog en ny kunde være baade tilraadeli'g og ønskelig, hvilket Beboerne ogsaa selv bag efter nu kunne indsee. Det er ikke ualmindeligt, at der gives Byer her paa Landet, f. Ex. i Lyngs Sogn, hvor Beboerne have deres Agerlodder paa 4, 5 ja paa 6 Steder omstroede. Den hertil meest og nærmest virkende Aarsag synes at have været paa Beboernes Side, der laae tæt opdyngede paa hverandre i Byerne, og dog ikke vare at formaae til at flytte ud, omendskjondt de deraf i Tiden kunde vine den visse Fordeel. Stistslandinspecteur Torm har bestyret dette mislykkede Arbeite, hvor Udflytning er ganske for- somt, og Lodderne have derfor en saare jammerlig Figur og lobe i smalle Strimler lige fra Byerne og ud til Byskjellene. Beboerne vare allerede dengang Selvejere og vilde ikke flytte ud." Bedre er Udskiftningen udfort i Klitsogneue, som mere havde eenlige Gaarde, end samlede Byer: i Vedsted, hvor og de fleste Gaarde allerede for Udskiftningen laae temmelig adsplittede, og kun to flyttedes da ud, men een seuere i 1834 af Godsejeren, hvorved den og tvende nubre Gaarde erholdt deres Agerjorder i saadauue Fi- gurer, at de beqvemt kunne indhegnes; i Boddum, hvor de Fleste have samlet Agerjord, men i lange, skjæve Figurer; i Hurup, hvor 4 af de største Gaarde foruden Præstegaarden have Marken samlet i eet regelmæssigt Stykke, men Adskillige og adsplittet i 4 a 5 vidt spredte Lodder; paa Iegmdo, hvor de smaae, meget adspredte Gaarde let kunde faae deres Lodder samlede. Bedst er den i Gjet-