Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
211
-gsaa i det nordlige Thy m Eiendommene meest samlede, som
de ved Udskiftningen bleve fordeelte, og det er den Deel af Amtet,
hvori Udstykning af Vondergaarde mindst er bleven brugt. Kun
UllerupgaardS forrige Gods gjor derfra en Undtagelse, som en Folge
af, at det blev afhændet i Begyndelsen af dette Aarhuudrede til den
da enorme Priis, 3 a 400 Rdlr. pr. Ld. Hartkorn. „For at
bringe denne Kjvbesum tilveie" siger Steenstrup, „blev der som oftest
tænkt paa at udparcellere, og ikke altid den langtfraliggende Udmark
blev afhændet, hvilken ei kunde drives med Krast, men selv de bedre
Stykker af den gode og nærliggende Jndmark, der i en nogenluttde
velhavende Nabo let fandt Liebhaver. Dette er i mine Tanker Feilen,
og Grunden hl mange sørgelige Folger. Matt sige, hvad man vil,
Gaardmanden har endnu Ford nok, naar han ei faner miudre, end det,
som senere Anordninger ansee som et minimum, 20 Tdr. geometrisk
Maal, bonit. Jord, og dette var ham tteerliggende og blev dyrker,
som det burde. Men alt for længe skulde 2 Edr. hartkorn være
Hovedparcel (og der gives i det hoitskattende TH» Hartkorn af denne
Størrelse, som kun kan have 3 å 1 Koer), eller oz det blev tilladt,
at bygge et Par Huse til en vis Størrelse. Heri har man vist
feilet, som og deri, at nogen Parcel blev mindre, end 4 å 6 Tdr.
Land boniteret Jord. Efter min Overbeviisning er det godt og
gavnligt, at for store Gaarde udparcelleres; men aldrig Parcel paa
nogen Gaards Eiendom udelt paa Udmarken, og aldrig nogerl Parcel
eiær -Puuvlod under delt anførte Størrelse; thi Huusmanden bor
enten aldeles ingen Ford have eller og saa megett, at den kan omtrent
brodfode ham og Familie, og give ham nok at beflitte; thi den
arrigste og dovneste Slægt er vist de Huusmænd med de mindre
Lodder, som hendrive Tiden med at passe een Ko, de hverken kunne
græsse eller fode. Man læse herom Pastor Aagaards Sandhedsord
i hans Beskrivelse over Thy, Side 140 og 111."
Det er fornemmeligen Hillerslev Sogn, hvorpaa denne Pastor
Steenstrups Skildring skulde anvendes, og hvor Udparcelleringen da
og siden især er dreven vidt. Ogsaa i Nahe Sogn er der skeet
megen Udstykning, da foruden Nortorp 11 Vondergaarde ere ad-
splittede i 9 Boelssteder, som neppe selv kunne drive deres Jord,
1J smaae Huse og endeel Parceller, som ere blevne tillagte aldre
14-