Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

222 som fra deres morke Side af dens Venner og Modstandere*), at de ci her behove nogen videre Droftning, hvortil Forfatteren ei heller foler sig kaldet. Der frygtedes for, at den naturlige Net, som Enhver maa have til at bruge sin Eiendom paa bedste og fordeel- agtigste Maade, skulde blive misbrugt til Skade for det Almindelige, og derfor blev den, med Hensyn til Bruge» af Jordejendomme, esterhaanden indskrænket, især ved Forordningen af 3 Decbr. 1819, der, som bekjendt, bestenrmer, at ingen Eiendom maa udstykkes, med mindre Hovedparcellen kan beholde 20 Tdr. Land til Taxten 21, og ingen Parcel maa afhændes til Bebyggelse med mindre Tillæg, end 1 <* Td. Land boniteret Jord. Men — opnaaedes derved Hensigten? Lykkedes det at forebygge skadelig Udstykning? „Det er gaaet med denne Forordning, som med alle Love, der sege at indskrænke Menne- sket i den naturlige Frihed, han har til at udove moralsk uskyldige Handlinger: den omgaaes". Det stadfæstet ogsaa Erfaringen i dette Amt. Derr Elusion af den citerede Forordning, hvorover der klages saa hoit fra andre Landets Egne, har ogsaa faaet Jttdpas her, om ettd ei endnu overalt eller i saa foruroligende en Grad; især paa Mors og paa Thvholm. Der var forhen en stor Mængde jordlose Huje, hvis Veboere ernærede sig meest af Fiskeriet i Liimfjorden. Da dette ved Havets Indbrud odelagdes, standsede denne Erhverskilde, og de maatte flaae an paa Jordbruget, som Almuens eneste Kilde til Underholdning, naar de andre stoppe. Evnen var ei for dem til at faae store Ejendomme; Lovgivningen havde lagt Hindringer i Beim for dem til at faae dem saa smaae, som deres Interesse fordrede dem; der blev da gaaet uden om Vooeit, og, isiedetfor at kjvbe, som ei kunde bevilges, blev der kut, fæstet, eller hvad andet Navn, man vilde give det, stundom paa Livstid, ofte paa 100 eller flere 100 Aar, saa stor en Plet Jord, som Enhvers Penge kunde flaae til, for at kunne holde en Ko, eller i det mindste nogle Faar, til *) See Biborg Stændcrtidende for 1838, 1ste Nakke, Side 687-701, 2dcn Nække S. 1052—1150, cfr. Noeskilde Stdt. 1ste Række S. 478 til 496, 2den Nække S. 2,826 til 2,856. — See tillige P. Tutcins Anmeldelse af Bcrgsøcs Mindeskrift over Grev Revcntlow i Maancds- skrift for Litt. I7dc Aargang, især S. 525 til 547.