Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

X’cr mangler saaledes ikke bifr og ber i Herredet Prøver paa det Bedre, men de ere endnu faa faa og nye, nt de ei ret have kunnet begynde at virke som Monstre til Efterligning; thi Thyboen skal see Birknittgerne af det Rye og overbevise sig ved Erfaring om Fordelen deraf, forend han bestemmer sig til at gjore Forandring i de skikke, som han har nedarvet sra Fædrene. Htindborg - Herred har mere eensartede, leerblandede Muldjorder, og, som en Folge deraf, er Dyrkningsmaaden ei saa forskjellig. Den er ei saa ud- tærende med mange langstraaede Serdarter, som i Hillerslev-Herred; Brugen af Kartofler, Vikker og Klover er mere almindelig, men iovrigt ere her kun faa Fremskridt at mærke til det Bedre. Alsæden er her, som i hele Thy, næsten ganske aflagt, og Havrelandet faaer mere almindeligt Gjodning (forsaavidt Beliggenheden tillader det) og samme Behandling, |om Zndmarken, saa at det Hele betragtes som Brodjord. Den gamle Driftsmaade var meest: 1) Byg, gjodet, 2) Rug, bvov den kunde dyrkes, 3) Byg, 4) hvid Havre, 5) sort Havre meb Klover i 5 a 6 Aar. Nogle loge, efter Jordens Beskaffenhed, Rug igjen til treble Kjcrrv istedetfor Byg, Andre Byg til anden Kjærv for Vinterrug, og da ofte Vaarrug til treble Kjærv. Denne Dvrkningsmaade er vel ei længere den almindelige, som kan siges i noget Sogn at bruges af de Fleste; men dog ere der overalt ei Faa, især af de Gamle, som holde fast ved den, og det er dog den, som med adskillige Modificationer ligger til Grund endnu. Den vigtigste Afvigelse derfra bestaaer i, at der nu almindeligt kommer en Mellemsæd af A§rter, Vikker, Vikkehavre, Kartofler ind midt i Rotationen, gjerne til fjerde Kjærv; men det ansees da for en Vinding for horden, som berettiger til at fordre mere igjen as den, og der tages da eet Aar fra Hviletiden og lægges til Brugstiden, idet der folger Byg igjen efter ?(§rtcr og derpaa Havre, altsaa 6 Kjærve; saaledes i Thorsted. Andre tage Mellemsæden til tredie Kjærv, dcr- paa Bng, som gjerne bliver det bedste, og tilsidst tvende Gange Havre, hvid og sort; saaledes i Sjorring, hvor der og til femte Kjærv efter ?Erter og Vikker bruges Rlig og da Havre. Paa de 16'