Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
256 eller: 1) Gjodebyg, 2) Rug, meest Vaarrug, som er saa almindelig paa Thyholm, selv der, hvor Jorden er godt skikket tit Vintersad, 3) Bælg sad og Kartofler, 4) hvid Havre, 5) broget Havre med Klover i 5 Aar; saaledes paa den sydlige Deel af Thy- holm, i Sondberg og Odby Sogne; eller: 2) Byg, gjodct, 2) Rug, ligeledes meest Vaarrug, som antages bedst at lykkes, 3) Vcrlgsæd og Kartofler, 4) Vaarrug eller Havre, 5) Havre med Klover i 4 Aar; i de sidstnævnte Sogne." „Udmarksjorden eller det forrige Havreland bliver nu gjodct, for- saavidt man kan skaffe Gjodning tilveie dertil, men dyrkes ogsaa for <n Deel endnu uden Gjodning, som oftest saaledes: b. med Gjodning: 1) Havre, 2) Vælg seed, 3) Gjodebyg, 4) een eller to Havrekjærve og derefter Grcesleie, sjeldent med Klover, omtrent en halv Snees Aar, indtil Jorden er sammengroet; b. uden Gjodning: 1) Havre, 2) Vcelgsæd, 3) Havre, dcrpaa Hvile, som foran nævnt." „Afvigelser fra de anforte Dyrkningsmaader finde Sted næsten i det Uendelige. Inddeling af Marken haves ikke, og, dersom een eller nogle Agre bære Sæden ualmindelig godt frem, eller flet ikke, bestemmes derefter en Forandring i den Maade, som ellers vilde være fulgt, og disse Forandringer ere deels fra forst af forstjellige, og deels kunne de hver for sig igjen have forstjellige Folger i Hen- seende til Bestemmelsen af Driftsmaaden. Groer Gronsværen tidligt til paa enkelte Agre, optages disse ofte saaledes for, end ellers, og Folgen deraf bliver, at Gjodningen ikke kan naae dertil betids nok, hvorfor man hjælper sig med, til Afvexling at tage LErter eller Bikker, som man antager at have samme Virkning som en svag Gjodning. Mange bruge ogsaa Bælgsæden endnu kun som en Und- tagelse i enkelte ^lgre, og ikke i hele Nummere, hvilket igjen for- aarsager Forandringer i Sædskiftet/' Ogsaa i dette Herred gives Forandringer i Dyrkningsmaaden med Overgang til det Bedre; dog traffes de sjeldnere her, end i Hassing-Herred, og af de større Gaarde er Hindsels paa Thyholm