Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

15 Selveiergods. Fæstegods. Steder med 8 Tdr. Hrtk. og derover Steder. Td. Hrtk. 18 med 188. Steder. Td.Htk. 15 med 137. fra 8 indtil 4 Tdr. Hrtk. incl. 77 — 434. 121 — 689. — fra 4 — 2 — — 74 — 215. 31 — 94. — fta 2 — 1 — under 1 Tde. Hartkorn og Huse 58 — 80. 23 — 30. med Jord, men uden Hrtk. 236 — 83. 172 — 50. Huse uden Jord 90 — - 33 — - 553paa1000. 395paa1000. kan da udledes, hvor betydeligt Fæstegodsets Overgang til Selveiendom i dette Amt har bidraget til Familiernes Formering og Eiendommenes Udstykning; thi de større Gaardes Antal er formindsket, de mindre Gaardes og især Husenes Antal formeret, idet der paa 1000 Tdr. Hartkorn af Selveiergodset komme 158 Steder flere, end paa Fæstegodser. Heri overgaaes dette Amt kun af Veile Amt, hvor Selveiergodset endog har 216 Steder flere paa 1000 Tdr. Hartkorn, wb Foestegodset, og hvor især Gaardenes Størrelse er saa betydeligt formindsket, idet der Gaardene under 4 Tdr. Hartkorn staae i For- hold til Gaardene paa 4 Tdr. Hartkorn og derover, som 100:40. har og Udstykningen bidraget saa betydeligt til Selveierhusenes Formerelse, og dog staaer dette, som i Frugtbarhed, saa og i Vel- stand, over de fleste af Norre-Jyllands Amter. I Ringkjobing, som i Ribe ^lmt, i hvilke Selveiendom meest er udbredt, har den derimod mere bidraget til Husenes Forøgelse, end til Formindskelse i Gaardenes størrelse, og i 9eibe Amt, der har det største Antal t^der paa hver 1000 Tdr. Hartkorn, er det især Husene med Jord u5)611 hvis Antal i saa hoi Grad er forøget; men der er især paa Fæstegodset, at dette finder Sted, skjondt der findes aa ubetydeligt Feestegods. Husene ere da ventelig paa mange Steder tilbage under Fæste, imedens Gaardene ere solgte, og Leie af r Paa taiujt Aarmaal er sat i Classe med Fæste. Deraf maa forklares, at, iniedens i Thisted Amt Selveiendom saa be- 'bgt har foroget Stedernes Antal, synes det Modsatte al finde i de fleste øvrige Amter, som og i hele Danmark; thi, iscer aar elveietgods og ^lrvefoestegods forenes, seer man, at der i hele