Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

327 bayleiske Plovs, er lukket og sætte- med to Eirene paa det Rederste af Sulen eller Skjeeget, der er af Træ. Den er meget billig, da hele Ploven kan haves for 4 å 5 Rbd. , gaaer let og lægger en god Fure paa de derværende, lettere Sandjorder, hvorfor og Flere have efterlignet den; men i silvere Jord vilde den neppe kunne ud- rette godt Arbeide. En mindre fuldkommen Forening af den amerikanske og den gamle Thybo-Plov forfcerdiger Tommermand Jens Uhxbrand i Stag- strup i de senere Aar. Den er ogsaa uden Hjul, kort og let, men med lige Muldfjel og ttæsteit lodret Sule, med 2 Handler og Plov- stang og et almindeligt Skjære, saa al den, naar undtages, at Hjulene ere borte, mangler alle de Forbedringer, som Pastor Bagger efter den amerikanske har tillagt sin, og den rober i det Hele, at Opfinderen mangler theoreiisk Indsigt i, hvad der fordres af en vel konstrueret Plov. Den er endttu billigere end hiitt, og er derfor bleven mere sogt, end den fortjener, især af Huuömcrnd, da den med alle sine Ufuldkommenheder gjertte kan bruges til dermed at omrode los Jord. Paa Mors staaer Svingplovens Udbredelse længst tilbage, og der sees sjeldent een brugt, naar undtages paa Hovedgaardene Due- holm og Glomstrup, hvor de af Eierne udelukkende holdes i stadig Gang. Den driftige, for nævnte Gaardmand, Jens Lynggaard, har og i flere Aar brugt Svittgplove, men allerede det, at de ei kunne forsærdiges paa Den, gjor, at de ei blive almindeligere ud- bredte. Eli Hovedindvettdlttg imod Svingploven er her i Amtet, at den ei lægger eller stryger Furen godt riok, ei giver Furen den rig- tige Kam, hvorpaa Vestjyden sætter saa megen Priis, og brækker den for meget. Thyboen ploier i Almindelighed godt, da Furen ei kastes flad, men stilles under en Vinkel as 15° og derved udsætter den størst mulige Flade for Frostens og Beirligets Paavirknilig, og dyb Muld faaes paa den saaede Sæd, som ikke karl falde under den net satte og velstrogne Fure. Dog disse Egenskaber ere ofte smlikkere for Diet, end nødvendige eller nyttige, og de« brækkede Fure, llaar den ei staaer paa Kant, modtager altid bedre Luftens Paavirkning, end den glat slrogne, om den end seer nok saa net ub. En nogen-