Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
327
bayleiske Plovs, er lukket og sætte- med to Eirene paa det Rederste
af Sulen eller Skjeeget, der er af Træ. Den er meget billig, da
hele Ploven kan haves for 4 å 5 Rbd. , gaaer let og lægger en
god Fure paa de derværende, lettere Sandjorder, hvorfor og Flere
have efterlignet den; men i silvere Jord vilde den neppe kunne ud-
rette godt Arbeide.
En mindre fuldkommen Forening af den amerikanske og den
gamle Thybo-Plov forfcerdiger Tommermand Jens Uhxbrand i Stag-
strup i de senere Aar. Den er ogsaa uden Hjul, kort og let, men
med lige Muldfjel og ttæsteit lodret Sule, med 2 Handler og Plov-
stang og et almindeligt Skjære, saa al den, naar undtages, at
Hjulene ere borte, mangler alle de Forbedringer, som Pastor Bagger
efter den amerikanske har tillagt sin, og den rober i det Hele, at
Opfinderen mangler theoreiisk Indsigt i, hvad der fordres af en vel
konstrueret Plov. Den er endttu billigere end hiitt, og er derfor
bleven mere sogt, end den fortjener, især af Huuömcrnd, da den
med alle sine Ufuldkommenheder gjertte kan bruges til dermed at
omrode los Jord.
Paa Mors staaer Svingplovens Udbredelse længst tilbage, og
der sees sjeldent een brugt, naar undtages paa Hovedgaardene Due-
holm og Glomstrup, hvor de af Eierne udelukkende holdes i stadig
Gang. Den driftige, for nævnte Gaardmand, Jens Lynggaard,
har og i flere Aar brugt Svittgplove, men allerede det, at de ei
kunne forsærdiges paa Den, gjor, at de ei blive almindeligere ud-
bredte.
Eli Hovedindvettdlttg imod Svingploven er her i Amtet, at
den ei lægger eller stryger Furen godt riok, ei giver Furen den rig-
tige Kam, hvorpaa Vestjyden sætter saa megen Priis, og brækker
den for meget. Thyboen ploier i Almindelighed godt, da Furen ei
kastes flad, men stilles under en Vinkel as 15° og derved udsætter
den størst mulige Flade for Frostens og Beirligets Paavirknilig, og
dyb Muld faaes paa den saaede Sæd, som ikke karl falde under den
net satte og velstrogne Fure. Dog disse Egenskaber ere ofte smlikkere
for Diet, end nødvendige eller nyttige, og de« brækkede Fure, llaar
den ei staaer paa Kant, modtager altid bedre Luftens Paavirkning,
end den glat slrogne, om den end seer nok saa net ub. En nogen-