Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

334 könnende Foretagende stedse fortsættes og udbreder sig videre. Paa Hovedgaarden Aagaard er Opdyrkningen dreven videst, saavel af Hede, som af Kjær; af forste Slags 250 Tdr. Land, mecst sandet med Kalkunderlag. Derpaa kjortes deels Kalk- deels Leermergel, indtil 160 Læs pr. Td. Land, og i Lobet nf 1 eller Aar blev Jorden ploiet 5 Gange, hvorefter den gjodedes og gav: Rug, Byg, Rug, >Pavee. Efterat have hvilet i 6 Aar, er den optagen i Omlob med den alt dyrkede Jord. Af Kjcerer er opdyrket c. 60 Tdr. Land og lagt til de øvrige Marker, hvorved denne Gaard, under den afdode, driftige Forpagter, er bleven faa betydeligt forbedret. Til Kjettrup Præstegaard har Hr. Damkjer af sit Kjær op- dvrket 15 Tdr. Land, som, efterat have ligget i Brak i 2 Aar, for at raadne, gjodes med Askemog til: 1) Raps, 2) Rug, 3) Uikke- brtvrc med Klover; og denne saa hensigtsmæssige Drift er for de rige Afgrøder, som den yder, bleven efterlignet af de Fleste i Sognet. Han beklager sig over, at der næsten ingen Mergel er ar sinde, hvortil disse kolde, seige Jorder saameget kunde trænge; men Mange i Sognet have ypperlig Mergel, uden at benytte den, og Kalk og Sand, disse til Kjærenes Opdyrkning saa fortrinlige Midler, især, naar det Forste brændes, forekomme i denne Eg« i Overflodighed, som om Naturen dermed vilde række Kunsten Haanden. Til Kollerup ligger Kjer ret over ’ Miil bort-, hvorfor her Opdyrkningen ei er saa betydelig; dog have Nogle begyndt at lade indhegne deres Lodder, for ved los Drift at samle Gjodning derude til dermed at opdyrk! dem, og der avles ypperligt Korn, især Vaarsæd. Kromand So- balle har hort Kalkmergel derud fra Byen og avlet god Raps. I Klnm, som har de største og bedsle Kjær, og Klirstrækniitger, have nu de fleste indhegnet hine og begyndt at opdyrke dem med Vaarsæd. Ogsaa heri har den for nævnte Christen Olesen foregaaet med et godt Exempel, da han alt har opdyrket over 30 Tdr. Laild af l't indkastede og fortrinligt udgroftede Kjær. Han har brækket det om Efteraaret, og saaet Bikkehavre, for at det kunde raadne og derpaa Byg i 2 Aar, hvortil gaves tynd Gjodskniilg af Aske — og Faaremog; der saae Forfatteren de meest frodige Akgroder. Dog — indseende, at denne Dykkningsmaade med flere langstraaede Sæd- arter ester en svag Gjodskning og uden Mergel ei er hensigtsmæssig