Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

338 3 Midten af Thy, hvor de store Heder træffes, som vi for have omtalt, er disses Opdyrkning siden Udskiftningen gaaet successiv frem, som man har kunnet overkomme det og har truffet paa Mergel dertil, thi uden den er det sjeldent, at man har begyndt paa at opdyrke Pede. Det deraf, som grændsede til Agermarken, er nu meesl bragt under Ploven, forsnavidt det kunde undværes fra at afgive Brændsel; men Mange havde ved Udskiftninge« faaet afsides lagende Hedelodder, og saa langt borte, at de ei vel kunde naaes, og paa sine Steder er der ei truffen Mergel. Strap ester Udstistningen tog man fat paa de nærmeste Heder, bemerglede og udflæbte dem, og lod dem derpaa ligge ril mager Faargræsning. Ekterat de nær- men, hvor de store Heder forekomme, ere disse for vidt- at de saaledes kuttde opdyrkes i Forening Man begyndte da at udstykke dem, , og der opfortes paa mere liggende saaledes tildeels vare opdyrkede, tyede man, efter det saa gængse Princip for Egnens extensive Dyrkningsmaade, til de fjernere; lo stige og langt borte tit, r ' ----- ■ med alt bestaaende Agerbrug. s e!!er, hvor det ei kunde bevilges, udleie dem, l ' slige Stykker Smaahytter, hvoraf man aarligen seer mange opstaae, især paa Hederne til Hordum, Grurup og Vestervig Sogne. Disse begynd- med at mergle og opdrætte et Par Agre af Heden, faae sig nogle Faar og, om muligt, en Ko, som græsses i Kjærcne, og for Resten hentes til den, som man kalder det, o: ligges Foderet til Vinteren, forsaavidt den ei selv kan soge det i Heden. Deri æde de sig stedse længere og længere ind; men, usselt begyndt et fMbont Avlsbrug sig sjeldent over det Midd-lmaadige; 'thi det er kun liden og mager Gjodumg, som kan samles dertil; Zordm ud- flæbes, da den holdes oppe, saalættge den kan give Sædekornet igjen, for dog at faae noget Foder til Ko og Faar; Arbeidet, som skal tiltrnqleS af de derated overhængte Gaardmænd, bliver kun simpelt; og raae Jorder, som, opdyrkede med Mergel og med ringe eller ingen Gjodsk- ning, eengang ere udmagrede, komme ei let ved deres saakaldte Hvile igjen til Kræfter. D« -r if« som °.d m Dyrkning maa 6liM st>o»!>i bro for H-mSm-mdm til K°-r og «■ den miubfl hmsigkSm.rssig- D->m-d b-gynd-s, for at Zordm f.m raabiK. ' .par man nu Gjodnmg not til m svag Gjodflnmg,