Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
341 her optages, faaer det, naar det ei ligger for langt borte, gierne Gsodnittg til Byg efter Havren, derpaa tiiug, og ti I sidst Havre med Klover. Peder Knudsgaard i Kobbered har opdyrket meest i denne Egn, 20 Tdr. Land Hede, hvori han lagde forst Kartofler. At Beenkjær og Volskjcer i Hvidderg Sogn ere udtørrede og nu op- dyrkede med Mergel, er for omtalt. De have givet overordentlig rige Afgrøder af Vaarsoed, men, som en Folge deraf, holdtes de og for længe under Ploven. Den store Strækning, ogsaa forhen om- talte, Overdrev imellem Serup, Odby og Uglev lider endnu for meget af skadeligt Vand til at kunne opdyrkes, hvortil det dog er saa skikket. Imellem U Her up og Kjestrup Byer i Heltborg Sogn ligger el Stykke Gadekjær eller Overdrev, som er stærkt leret med Leerunderlag, hvori Beboerne fra begge Byer have Lodder. Her opdyrkes og den ene ester den anden med: Brak, merglet og gjodet til: 1) Rug, 2) Vikkehavre, 3) Havre; eller: 1) Havre, 2) Rug, gjodsket, 3) Havre, og hviler da i 5 Aar. I frugtbare Aar har især den forsie Dyrkningsmaade givet gode Afgrøder, men i vaade Somre kun ringe. I Norre-Herred paa Mors forefindes nu as raae og uop- dyrkede Jorder, hvis Dyrkning nogenluitde kan betale sig, kun enkelte Pletter hist og her, som i Seierslev, Eerslev, Dster-Jolby m. fl. Steder; i Solberg og Sundby er Intet tilbage. Naar saadan Jord skal optages til Dyrkning, bliver den forst ploiet og harvet, og der- paa fort Kalk (20 a 21 Læ6), eller Mergel (80 a 100 Læs pr. 2d. Land), som strap spredes. Dog foretrækkes nu Mergelen, da Jorden derefter, naar man ikke tager for mange Kjærve, snart llikker sig og bærer godt naturligt Græs og Klover; men ester Kalken holder den sig længe aaben og giver meget Ukrud. Naar Jorden har ligget et Aars Tid, for at raadne, ploies og besaaes den med sort Havre. Har man Gjodning nok, og Veien til Jorden ei er for lang, tages Gjodningsbyg og fremdeles som Indmarksjord; i modsat Fald bliver den i l å 5 Aar med Held besaaet med Byg oz Havre, og derefter overladt tit 8 a 10 Aars Hvile, for igsen at komme til Kræfter. I Sonder-Herred derimod er den store Hede, som begynder osterft i Rakkeby og Outrup og gaaer igjennem Beierslev, Lvrslev,