Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
341
her optages, faaer det, naar det ei ligger for langt borte, gierne
Gsodnittg til Byg efter Havren, derpaa tiiug, og ti I sidst Havre med
Klover. Peder Knudsgaard i Kobbered har opdyrket meest i denne
Egn, 20 Tdr. Land Hede, hvori han lagde forst Kartofler. At
Beenkjær og Volskjcer i Hvidderg Sogn ere udtørrede og nu op-
dyrkede med Mergel, er for omtalt. De have givet overordentlig
rige Afgrøder af Vaarsoed, men, som en Folge deraf, holdtes de og
for længe under Ploven. Den store Strækning, ogsaa forhen om-
talte, Overdrev imellem Serup, Odby og Uglev lider endnu for
meget af skadeligt Vand til at kunne opdyrkes, hvortil det dog er
saa skikket. Imellem U Her up og Kjestrup Byer i Heltborg Sogn
ligger el Stykke Gadekjær eller Overdrev, som er stærkt leret med
Leerunderlag, hvori Beboerne fra begge Byer have Lodder. Her
opdyrkes og den ene ester den anden med: Brak, merglet og gjodet
til: 1) Rug, 2) Vikkehavre, 3) Havre; eller: 1) Havre, 2) Rug,
gjodsket, 3) Havre, og hviler da i 5 Aar. I frugtbare Aar har
især den forsie Dyrkningsmaade givet gode Afgrøder, men i vaade
Somre kun ringe.
I Norre-Herred paa Mors forefindes nu as raae og uop-
dyrkede Jorder, hvis Dyrkning nogenluitde kan betale sig, kun enkelte
Pletter hist og her, som i Seierslev, Eerslev, Dster-Jolby m. fl.
Steder; i Solberg og Sundby er Intet tilbage. Naar saadan Jord
skal optages til Dyrkning, bliver den forst ploiet og harvet, og der-
paa fort Kalk (20 a 21 Læ6), eller Mergel (80 a 100 Læs pr.
2d. Land), som strap spredes. Dog foretrækkes nu Mergelen, da
Jorden derefter, naar man ikke tager for mange Kjærve, snart llikker
sig og bærer godt naturligt Græs og Klover; men ester Kalken
holder den sig længe aaben og giver meget Ukrud. Naar Jorden
har ligget et Aars Tid, for at raadne, ploies og besaaes den med
sort Havre. Har man Gjodning nok, og Veien til Jorden ei er
for lang, tages Gjodningsbyg og fremdeles som Indmarksjord;
i modsat Fald bliver den i l å 5 Aar med Held besaaet med Byg
oz Havre, og derefter overladt tit 8 a 10 Aars Hvile, for igsen
at komme til Kræfter.
I Sonder-Herred derimod er den store Hede, som begynder
osterft i Rakkeby og Outrup og gaaer igjennem Beierslev, Lvrslev,