Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

343 Boghvede til Nedploining i den brakkede, merglede og glødede Hede til Rug. Det sees heraf, at det næsten over hele Amtet er den samme Behandling, som bliver de raae Jorder, især Hederne, til Deel, naar de opdyrkes. Den, der vil ansees for en dygtig og driftig Mand, arbeider med Iver paa at faae sin Hede opdyrket, men tænker kun paa Dieblikket og dets Fordeel, uven at beregne, hvorvidt Udbyttet svarer til de foregaaende Bekostttinger derpaa. Den exten- sive, saa udlcerende Dyrkningsmaade, som er saa almindelig i hele Amtet, viser ogsaa heri sin skadelige Indflydelse. Istedetfor at an- vende sme Kræfter paa den Jord, der alt haves uttder Plove«, for- bedre den, og ved en berigende Dyrkning forege dens Evne til at producere, noies man med det taalelige Resultat, hvortil man alt er kommen, og soger blot at udpine dens sidste Marv, iudeu den lægges til Hvile. Den, der alt har for megen Jord, saa at han ei kan overkomme at give den ordentlig Behandling, ønsker dog at faae mere, og han dyrker op af Heden, for at lægge til sit Jordbrug; men han vil strax lægge til og paa een Gang hoste Frugten, hvor- for den forste Gang skal give, hvad den kan, uben at der betænkes, hvor maadeligt Udbyttet bliver, naar han kommer igjen. Jo større Stederne ere, hvortil der opdyrkes, desto ringere bliver i Almindelighed Behandlingen, da Heden der gjerne er længere borte, og Gjodning ei heller kan undværes dertil, hvorfor man blot tænker paa, ved det, der avles forste Gang, at forege Fodermassen og derved Gjod- ningen til den øvrige Mark, og derved forskaffe sig siden en ussel Faargræsning. Men, hvor langt lettere, fuldkomnere og i Frem- tiden mere lønnende vilde det ei kunne skee, naar man sørgede for, ved en mere intensiv Dyrkning at lade Marken selv producere det og berige sig selv? Heri viser sig ogsaa Skaden af, at Jordens Bruger ei har fuldkommen Eiendomsret over Sit, da Staten vil agere hans Formynder; thi, blev saadan Hede afhændet, som nu oste ei kan tillades, hvorfor Eieren dog syltes at ville have nogen Rytte deraf, skjondt den som oftest vorder meget negativ: saa kunde den komme i Hænder, som bedre kunde benytte den, og selvstændige Avlsbrug derpaa fremstaae. Jo mindre jordbruget er, dcslo mere oecottomiskt tages derimod til Heden, og ved Smaasteder faaer den