Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

384 Lænker, hvormed Aalborg havde bundet dem, til Vestkysten, som ved sin nærmere Forbindelse med Norge dertil mere egnede sig. Derhen holdt den sig og mere siden under den Slappelses-Periode, som fulgte paa Krigen, saa at deels Smughandelen der, deels den vidt udbredte Landprang stærkt trykkede Thisted. De mange Brænde- rier, som i Begyndelsen af dette Aarhundrede fandtes her (t 1801 vare der efter Aagaard 70 Brændeviinskjedler i Thisted*), maatte efterhaanden nedlægges ved det strengere Toldopsyn, ved Brænde- riernes Tiltagen paa Landet og ved de Fortrin, som Kjobenhavn ved konsumtions -Godtgjorelse, og ved sine fuldkomnere Anstalter havde fremfor Provindsstæderne, saa at der nu kun drives eet storre Brænderi. Derfor blev Agerdyrkningen en af Byens vigtigste Rceringskilder, og selv Haandværksmanden eier gjerne Jord, for at kunne selv produ- cere sin Melk. Ved Optællingen 1838 holdtes her: 111 Heste, 417 Stkr. Qvceg, 1,319 Faar. Mangelen af en Havn lagde væsentlige Hindringer for Handelen og Skibsfarten til Thisted, da Skibene maatte ligge paa aaben Nhed, udsatte for Veir og Vind, kun med Besværlighed kunde lade og losse, og ei her soge Vinterqvarteer; en liden Brygge, som for havde været her for Vaade, var nedfalden og ubrugelig. Dette Savn feltes især ved Sejladsens Opkomst i den vestlige Deel af Liim- fjorden, efterat Eanalen ved Agger havde dannet sig, og man frygtede for, at Handelen ganske ffulde trække sig fra Thisted til de andre ved Fjorden beliggende Smaastcrder. Derfor var det en as Nepræ- sentantskabets ivrigste Bestræbelser, at arbeide paa Anlceget af en Havn ved Staden, hvortil Naturen tilbod god Lejlighed, og det lykkedes omsider at faae Sagen dreven igjennem, saa at der i For- aaret 1810 kunde begyndes paa Anlceget, som nu er saavidt fremmet at Skibene kunne ligge lige til Molen, og derved repareres; og alt i denne Sommer ventes Arbeidet fuldendt. Denne raste Fremskriden skyldes især Byens driftige Handlende, Hr. Consul Lützhofft, som med personlige Opoffrelser og en levende Interesse har drevet paa Arbeidet. Hans velvillige Meddelelse skylder jeg efterfølgende Ve- mærkninger om Anlceget: *) See om dette og om Thisted i det Hele hans Beskrivelse, S. 168-177.