Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

395 enbnu besværet af adskillige Hindringer, som maae ønskes og for- ventes efterhaanden fjernede. Dertil horer især den Besværlighed, som Grundene, saavel paa Revlen udenfor, som i Fjorden indenfor, foraarsage, da der paa sidste Sted med vestlige Vinde ofte kun er o Fod Vand, med ostlige indtil < j paa Revlen er der gjerne i det mindste 1 Fod dybere. Derved hindres dybtstikkende Skibe i at lobe derigjennem, hvilket og falder besværligere ved, at Lobet igjennem Cattalen og forbi Grundene udenfor i Fjorden ei er constant, men ideligcn forandrer sig efter Vind og Stromgang; det gaaer ei heller fra Canalen lige ud i Fjorden, men slikker, som oftest, ei lidet imod Syd. Ten haarde Strom og den voldsomme Bryden af Havet paa Revlerne selv med en ringe vestlig Vind bidrage dertil meget og diøre det vanskeligt for Skibe at anlobe den med noget uroligt Beir fra Havet af, da Kysten er saa aaben og blottet for enhver Havn eller Ankerplads. Derfor er der ofte yttret Duske om, at et lidet Dampskib maatte blive stationeret i banalen, til dermed at bugsere Skibe ud og ind, naar Strom og Bind forhindre anden Gjennem- seiling. Ligeledes var det at onske, om Fjordgrundene ved kunstige Midler kunde ryddes, og en stadigere Stromgang tilvejebringes, at Seiladsen derigjennem hurtigere og sikkrere kunde finde Sted ogsaa for dybere slikkende Skibe; thi Canalen selv er dyb nok for de største Skide; den har 20 til 24 Fod Band. l!odspengene ere, især for de mindre, men dog dybtgaaende Skibe, hole og trykkende; men hidtil har man ei skjonnet ar turde nedsætte dem mere paa Grund af de Besværligheder, som med Lodseriet her ere forbundne. Forst blev her opfort et Lodshuus paa det hoieste Sted Syd for Canalen; men det bo-treves ved Stormfloden i Januar 1839, og siden den Tid have Lodserne, 1 Formand og 4 Reserve- Vobfcr, maattct, tilligemed Toldopsynet, opholde sig paa et dertil i Canalen stationeret Skib. Flere Søfarende have nieent, at Lods- tvang , naar Taxten blev nedsat, burde finde Sted. Farvandets Farlighed tilraader dette, og Byrden blev da ligere fordeclt. ^gsaa paa Logstoers Gtlinde har Gjcnnembrudet havt betydelig indflydelse; thj ere ved den stærkere Stromgang blevne bort- ryddede, saa at selv større Fartoier klmne seile over med strid Last,