Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
408 tilforn, da vel for nogle Aar siden enkelte af Byens Indvaanere forenede sig om ar fordre og tiltvinge sig Markfred; men de kunde ei drive den gode Sag igjennem og seire over Fordomme og Egen- nytte. Jo længere derimod man reiser Syd paa i Thy, desto mere mærkes Sandsen derfor; i Hassing-Herred respecteres alt i Alminde- lighed Hovedgaardenes Marker, naar der fordres Fred, selv uden tilstrækkeligt -Aegn; eubog uden dette kan der dyrkes Raps, som paa Abildgaard og ved Skyum Præstegaard; men selv i denne Deel af Thy hersker paa enkelte Steder den største Ufred, som i Helligso og Boddum, hvor endog Svineile lobe frit omkring og kunne opcode Klover og Vintersæd. For at undgaae de store Besværligheder og Ærgrelser, der have været forbundne med at forskaffe sig Markfred ved Lovens Tvarig, have Adskillige bestemt sig til det bekostelige Middel, at opfere for- svarligt Hegn, for derved at skaffe deres Marker Fred. Men derom kan man i Korthed fremsætte som almindeligt gjæloende for dette Ann: ar ttyt Hegn opsoreS nu og da, mm de ganile holdes fjeldenr vedlige. Det er ec bekosteligt Arbeide, at indhegne sin Mark, og paa mange Steder uoverkommeligt, paa Grund af dens uheldige Figlir og adsplittede Beliggenhed; paa andre kan det ei holdes ved- lige, da Jordbunden er for los og gruset ril at Dige eller Groft kan staae, og, naar det engang er nedskredet, falder det dobbelt vanskeligt, igjen at istandsætte det. Derfor var det ønskeligt, om Markfred uden Hegn kunde tilveiebringeö; thi med Hegn alene er det kun Enkelt-, som kunne skaffe sig den. Det er ogfaa vanske- ligt at faae Hegnet saa svært, at det fuldkomment kan frede især for det uvorne Faar og for Mennesker, som her ikke respecter/noget Hegn, men sætte lige over Diger og Grøfter, naar derved nogle Trin kurlne spares. Men paa den anden Lide var det ønskeligt, om i denne saa uogne, for d- borst- Vinde og dtt streng« Klima flM udsalt- Eg» CpfWdfe of £la« var- nun almindelig, til at br,d. Vind-n og forihffe mm fa-, hvortil i far I-v.nd« Hegn v!ld- m, « mipns«, cm M h,r fuubf tllvwMnyå. Al f.ine Tr-e-r til »t »»» saa nar