Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

444 naar Træerne voxe ret til, og samme Omhu vedvarende der- paa anvendes, vil kunne blive meget smuk. Der holdes en lønnet Gartner til den, og frembringes en stor Mængde Kjokkenurter Ogsaa Christen Jorgensen i Arup har en god, vel vedligeholdt Hav^ paa 1 Td. Land til Kjokkenurter, og i den vestre Side deraf en liden Plantage. Bed Veslosgaard og Selberggaard anvendes i de faure Aar en Deel paa Haverne, der udvides, forskjonnes og for- synes med Plantninger af vilde Træer, isoer paa sidste Sted har Haven en as Naturen gunstig Beliggenhed, saa at den ved fortsat Omhu og Smag kan blive smuk. nordlige Thy tiltog Dyrkningen af Haveurter især ved den Interesse, hvormed DHrr. Amtmand Faye og Justitsraad Caroc, som Formænd for det dertil oprettede Selskab, virkede derfor. Flere Kjokkenhaver opstode ved Selskabets Understøttelse, og unge Frugt- træer plantedes, frit uddeelte fra Planteskolerne i den Kongelige Plan- tage og i Hr. Caroc's Lysthave. Men, da Selskabets Virksomhed standsede, ophørte og Almuens Interesse herfor, og en Standsning indtraadte. Af de da anlagte Haver udmærkede sig især Huusmand Ole Sorensens i Dst-rild paa 16,000 Alen, hvori han avlede aaarligm o å 6 Tdr. Charlotter, indtil 40 Tdr. Gulerødder, 20 Tdr. Kaalrabi, 2,000 Hvidkaal m. m. og havde Mistbænk. I 1828 fik han af Landhuusholdnings-Selskabet en Belønning paa 40 Rbd for Hav-dyrkning. Manden er imidlertid dod, Haven kom i en Mands Hænder, som ei kunde holde den vedlige, og ved de senere Wiutres Stormflod er den ganske bleven odelagt af Hoivandet fra Korden, saa at Huset maatte flyttes, og Haven dyrkes nu med Korn. Samme Shebne have de Haver havt, fom ved det nævnte S-lskabS Virksomhed bleve oprettede hos Christen Larsen oa Mikkel Wrund i Sennels, Niels Fredskilde i Hillerslev; d- dyrkes nu meest wed Kom For Tiden lægges især Vind paa Kjokkenurter af Skole- lærerne . Nors og Sk-nnerup. Denne sidste By udmærker sig ved s.n venlig- Beliggenhed med de smukt opbyggede Gaarde og de manae indhegnede og omplantede Haver og Tofter. Der bor især nævnes den af Sognefoged Christen Drgaard med Steendige indhegttede Toft paa 4 Tdr. Land, hvori nogle tusinde vilde Træer ere plautede vm ved Udsiderne. Den bruges meest som Enghave til Hoflet, og