Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

464 Maaltid Mad, og, at den i hol Grad tiltagende Velstand tillader Huusmodrene paa de større Gaarde at lægge det Forarbeidede hen til deres Domes Udstyr. Derfra berettes: „Den Hor, som Bonden selv avler, spinde hans vindskibelrge Hustru og Dottre og forfærdige deraf Lærreder, Forklædets,, stribede Toier, ikke alene til egen Brug, men og til Salg. Af Faarenes Uld forarbejdes Vadmel, Strømper, Vanter, Huer, Dvnevaar, Hestedækkener, kort: Alt, hvad Bonden behøver til sin Paaklædning, ikke alene til daglig Brug, men ogsaa til Stads, det tilvirker den flittige Huusmoder af Gaardens egne Produkter. Ei heller ere Mandfolkene ledige i de lange Vinteraftener. Den fordærvelige Skik, som disse nogle Steder have, at strække sig paa Bænken, eller at spille Kort om Aftenen, sindes ikke her, und- tagen det skulde være paa nogle faa Herre- og Præstegaarde, hvor Tjenestefolk ere mindre villige til at forrette Noget om Aftenen for Huusbonden, end hos Bonderne, hvor Manden selv begynder Ar- beidet. Af Langhalm bindes Bikuber, smaae og store Lobe, Gryn- kurve, Scrdelobe m. m. Til Tækning og til Komets Opbinden i Hosten snoes nogle tusinde Favne Simer af Havre-Langhalm, lige- som og de Fleste deraf snoe det Reb, de behove til at toire deres Faar i om Sommeren. Paa Vindekrogen spinde Mandfolkene ogsaa Hamp til Reb; de forfærdige Sivpuder til Hestene, reparere Heste- drættet o. s. v., hvorover Tiden aldrig kan falde dem lang." (Disse Mandfolkenes forskjellige Beskjeftigelser i Thy og Mors, som nær- mere ere skildrede af Hoegh i 11de Capitel, og af Aagaard, Side 16 til 19, Schade Side 359 og fg., udover Bonden i Almindelighed endnu selv, og soger derved at holde Pengene hjemme, hvorfor disse Ting ellers skulde kjobes; men det bliver kun til egen Brug.) Paa denne D er Bindskibeligheden daarligst paa den nordlige og vestlige Side, navnligen i Seierslev, Tcebring og Karby. Der sees da, at Huusfliden hos Bonden, og navnligen hos hans Hustru, ei er at dadle i dette Amt, forsaavidt der blot sporges om Frembringelse af, hvad der horer til egen Forbrug; men det, der forfcerdiges til Salg og i Handelen kommer ud af Landet, er hoist ubetydeligt; det Meste sælges hjemme til Tjenestefolk. Der forbrugcs og mange uldne Toier i denne Egn; thi saavel Mandfolk, som Fruentimmer ere overordentlig vel forsynede med fortrinlige,