Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

46 G 24. Il dm cerked e Agerdyrkere* Der er intet af de fremsatte Sporgsmaal, i hvis Besvarelse mine Forgængere mere have været af forskjellig Mening, end i dette. Imedens Nogle have stildret deres Virksomhed, hos hvem de ved Undersøgelse have fundet Et eller Andet i deres Agerbrug, der for- tjente at fremstilles som Exempel, have Andre ei fordristet sig til at nævne Nogen, som fortjeneude dette hædrende Prædikat. Tages det i strengeste Forstand, da have de vel Diet i, ei at ville navngive Nogen, som en „udmærket Agerdyrker"; thi dertil udfordres Mere, end et kortvarigt Kjendskab til en Mands Fcerd, som Landmand. Forfatteren af disse Blade derimod har stedse tænkt sig det i en mere udvidet Betydning om dem, der udmærke sig fremfor deres Samtidige i den Egn, hvori de boe, hvis Exempel i det Hele kunde fremstilles til Efterlignittg, og paa hvem derfor Opmærksomheden burde henvendes. Tage vi Benævnelsen af en udmærket eller fortrinlig Agerdyrker i denne Forstand, da er det vanskeligere at nævne Faa, end Mange, som fortjene at udpeges; thi i enhver Egn, ja næsten i ethvert Sogn sindes der Nogle, som udmærke sig ved deres Jorders for- nuftige Behandling; Flere have vi forhen havt Lejlighed til at nævne. Men, uden at udstrække Begrebet saa vidt, ville vi blot her nævne dem, hvem den almindelige Mening hos dem, der kjende dem nær- mere, have stemplet som udmærkende sig ved deres Agerbrug i det Hele, og da ville vi soge at begrunde denne Dom ved at fremstille, hvad de i det Væsentlige have virket. Det er derfor ei, fordi de ere Vexelbrugere, anvende Staldfodring eller deslige, at de her blive nævnede, men, forbi de i deres hele Virksomhed som Jordbrugere have viist Fornuft og Tænksomhed, lagt for Dagen, at de ere ilede foran de Fleste i deres Kreds, at de ei, hildede af Fordomme, blive beengende ved det Gamle, mm vcelge det, som deres Forstand siger dem at være det Rette.